Topbar Hans Lau Jensen

Velkommen til hlamj.dk Hans Lau Jensen & Anne Marie Jensen´s hjemmeside.

Menu Hans Lau Jensen

23-09-2014
online !

Almen jagtinformation

Lovgivning kan være ændret siden denne side blev oprette så se selv efter opdatering på

 
Jagttider Klik her for mere information
 
Emner gå til hyperlink.
Trangboringer / chokes
 
Prøveskydning af haglpatroner
Omregnings tabeller Patron-information
Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition
Link til lovgivning
Nye regler for skydeplatforme
Jagtsprog - jægerlatin
Vildtkonsulenter
Våbentilladelse
Om at leve med byræve
Generelle jagttider
Lokale jagttider
Almen lovgivning omkring jagt

Bekendtgørelse om vildtskader

Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition
Halvautomatiske jagtrifler kun lovlige til jagt i Danmark
Chok Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen
Læs her hvorfor der kan være så stor forskel på hvornår dyret dør.

Anskydningskampagner og dialog har virket!
Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Vindmålinger
Brug nettet, når du skal til Sverige
 
De jagtetiske regler
Der har fra tidernes morgen eksisteret et sæt "uskrevne love", som jægerne har underkastet sig i erkendelse af disse etisk betonede "loves" nødvendighed både for vildtet og jægerne. 

I forbindelse med Folketingets udarbejdelse af den gældende jagtlov indgik de etiske regler (udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet) som et bilag til lovforslaget. Her bringes de vigtigste af disse regler. 

Den jagtetiske grundlov

  • Al jagt skal have et formål. Jagt skal være andet og mere end blot det at nedlægge vildt. Nedlagt vildt skal opsamles og anvendes.
  • Vildt, der nedlægges i bestandsregulerende, sygdomsbekæmpenende eller skadebegrænsende øjemed, skal samles op og helst anvendes. Er det ikke muligt, skal det nedgraves eller destrueres.
  • Al jagtudøvelse skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og på en sikkerheds- og dyreværnsmæssig forsvarlig måde, så vildet dræbes hurtigt og effektivt og således, at anskydninger i videst muligt udstrækning undgås.
  • En egnet og veldresseret hund skal være til rådighed, så nedlagt og anskudt vildt kan findes.
  • Ved al jagtudøvelse skal der vises vidtgående hensyn til andre og andres ejendom og sikkerhed.
  • Al jagt skal udøves på et biologisk forsvarligt grundlag, der sikrer, at jagtudbyttet kun udgør en del af det naturlige bestandsoverskud. Tvivl skal komme vildtet til gode.
  • Den største dyd under jagt er at kunne undlade at skyde. Afgiv hellere et skud for lidt end et skud, som du senere fortryder.

Den enkelte jæger

  • Du skal kende dit vildt og altid vide, hvad du skyder på.
  • Al vildt skal behandles med omhu og respekt.
  • Du skal vide, hvordan anskudt vildt aflives hurtigt og humant.
  • Din jagthund skal altid være under kontrol og lydig.

Skudhold

  • Jagt må aldrig blive til en konkurrence om, hvem der kan skyde mest.
  • Den bedste jæger er ikke nødvendigvis den, der kan skyde mest.
  • Står patronforbruget ikke i passende forhold til leverede stykker vildt, reducer da din skudafstand og/eller træn på lerduer.

Maksimal skudafstand må ikke overstige:

Råvildt

20 meter

Ræve, gæs 25 meter
Harer 30 meter
Øvrige arter 30 meter
 

Når du skyder til vildt med riffel, må du:

  • Ikke forsøge skud i ugunstige vinkler, hvor muligheden for at ramme vitale dele af vildtet er ringe og anskydningsrisikoen stor.
  • Ikke skyde gennem gennem vegetation, som kan ændre kuglens retning.

Når du skyder til vildt med hagl, må du:

  • Ikke prøve at skyde mere end et stykke vildt pr. skud og skyd aldrig ind i en flok.
  • Ikke skifte til et andet mål, hvis vildtet ikke falder i første skud.
  • Så vidt muligt kun skyde til vildt i bevægelse.
  • Reducere den maksimale skudafstand ved bagskud med cirka 10%. Skyd dog aldrig råvildt i bagskud.

Lad være med at:

  • Jage vildtet, når det er trængt på grund af ekstreme vejrforhold.
  • Jage vildtet, når det er forhindret naturlig flugt på grund af hegn eller lignende.
  • Jage, når det er til berettiget ulempe for dine medborgere.
  • Skyde mere vildt, end at du kan gøre rede for hvor, hvert enkelt skud er faldet, og hvordan, det er ramt.
  • Efterlade afskudte patronhylstre i naturen.
  • Skyde efter hatte, dåser, flasker, skilte og andet.

Ansvaret for et jagtrevir

  • Du har stor indflydelse på, at såvel jagtbart som ikke jagtbart vildt på dit revir har gode livsbetingelser.
  • Alle, der deltager i selskabsjagt på dit revir, skal ved en parole gøres bekendt med relevante jagt- og sikkerhedsmæssige forholdsregler, herunder de hensyn, der skal tages til andre brugere af naturen, naboer, afgrøder, husdyr m.v.
  • Afpas jagthyppighed og afskydning til dit terræns bæreevne.
  • Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- eller drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der skal være mindst 3 uger imellem hver jagt.

Udsætning af vildt

  • Udsat vildt må hverken af udseende eller i adfærd adskille sig væsentligt fra naturligt vildt.
  • Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger dit revirs økologiske balance.

Udsætning af vildtfugle bør foregå så tidligt som muligt:

  • Gråænder udsættes i maj/juni, 4-5 uger gamle.
  • Fasaner udsættes i juli og først i august, 8-10 uger gamle.
  • Agerhøns udsættes i august, 10-14 uger gamle

Strand- og Havjagt

  • Jagten på fiskeriterritoriet finder altid sted på naturens betingelser, og mange af de fuglearter, der jages er trækfugle, som vi sammen med flere lande har et fælles ansvar for. Derfor stiller strand- og havjagt ganske særlige krav til udøverens ansvarsbevidsthed og selvdiciplin.
  • Det er vigtigt, at fuglene sikres tilstrækkelig ro til at udnytte raste- og fourageringsområderne. Når du driver jagt på fiskeriterritoriet, bør du derfor begrænse den uro, du er skyld i mest muligt.
    Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet
    Se yderlig information
    klik her
    Alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der er imidlertid en række regler, der begrænser den frie jagtret. Inden man driver jagt på fiskeriterritoriet, bør man sætte sig ind i hvilke regler, der gælder i det område man har udset sig. Som en hjælp hertil har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet et kort, der samler en række af de vigtigste regler for jagt på fiskeriterritoriet. Hvis du vil høre nærmere om de lokale regler, kan du kontakte den lokale vildtkonsulent

Yderligere oplysninger

Link til lovgivning

Jagtloven
Bekendtgørelse om jagttegn
Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber
Bekendtgørelse om buejagt
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
Bekendtgørelse om vildtskader
Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen
Søg selv efter love og bekendtgørelser
Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet

 

jæger i skydetårn

Nye regler for skydeplatforme

Der er et kompliceret regelsæt forbundet med skydeplatforme. Reglerne er dog gjort klarere i en bekendtgørelse af 1. november 2004, og der skelnes nu mellem skydetårne og skydestiger. Den nye bekendtgørelse fastslår, at jagt på pattedyr er forbudt fra kunstige skjul bortset fra skydetårne og skydestiger. Skydetårne er permanent opstillede konstruktioner, mens skydestiger er ikke-permanente, transportable stigelignende konstruktioner. Der må drives jagt fra skydetårne og skydestiger på klovbærende vildt og ræv med riflede våben og bue. Både skydetårn og skydestige kan udføres i træ eller metal, og der er ikke længere krav om en mindstehøjde. Begge typer skal dog være placeret mindst 130 m fra naboskel, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale med naboen.
Skydetårne kan som hidtil kun opstilles i en skov på mindst 0,5 ha og må ikke virke skæmmende. I øvrigt må tårnet højst være hævet 5 m over jorden, gulvarealet må højst være 2m2, siderne må ikke være højere end 85 cm over gulvet og tårnet må ikke være overdækket. Skydestiger kan opstilles i en bevoksning, – skov, remise, læhegn eller lignende – hvor træerne har mindst samme højde som stigen, så den ikke skæmmer i landskabet. Stigen skal være stillet op ved, men ikke nødvendigvis op ad, et træ, så sædet er placeret højst 5 m over jorden. Skydestiger kan således nu midlertidigt opstilles i træbevoksninger i det åbne land. Husk blot, at skydestigen skal tages ned, når den ikke anvendes og i hvert fald udenfor jagtsæsonen.  Se mere information  Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber
klik her

Jagtsprog - jægerlatin

På samme måde som sportsgrene og fagområder har sit eget indforståede sprog, har jægerne også deres særlige sprog - jægerlatin.

Er du selv jæger eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange. ofte mærkelige ord. Og kender man dem ikke, kan man jo altid fornøje sig med at se nedenstående meget lille udpluk.

Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt.
Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi
Afrette: Oplære f.eks. hund  til jagt
Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret
Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ændre på træk
Allez: ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem)
Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ændre - den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø

Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt
Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren
Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden
Bajonetbuk: Buk - gerne en ældre - som mangler sidegrene på takkerne

Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter
Ben: Hedder afhængig af arten f.eks.
stænger - hønsefugle
løb - løbende vildt
fangere, tasser, taser, tarser - rovfugle
standere - vadefugle
Birose: En umormal udvækst medtakker på hjortens kranium
Blade: Hjortevildthunnen blader, når hun kalder. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige hun lokkes.
Bladet: Skulderbladet
Blomme: Harens hale
Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben
Brokken: Grævling
Brunnakke: Pibeand og taffeland
Brunst: Parring(stiden) for hjortevildt
Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud
Bøsse: Skydevåben med glatte løb
Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jagtregler
Diana. Romersk gudinde for bl.a. jagt
Drev: Mennesker og/eller hunde der jager vildtet fremad (mod jægerne)
Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod jægerne)Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir
Fald: Vildt der er død en naturlig død (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk

Fangst: Aflive et ikke ihjelskudt vildt eller indfangning af  vildt
Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt
Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejning i køkkenet
Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker
Fært: Lugt fra levende væsener
Gaffelbuk: Råbuk med to sproser på hver stang
Gammelrå: Rå der har sat lam
Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt
Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år
Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ.
Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger)
Halse: Hundens gøen eller råvildtes stemme
Havgasse: Lom
Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre
Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner - NB. Rådyrets han hedder buk
Hochsitz: skydeplatform der er hævet
Hirschfänger: Kort dolk til at dræbe hjort. Bruges på bladet 
Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i i indhegningen)
Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse
Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning
Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber!
Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral - og uddeler bøder med muntre begrundelser!
Jagthorn: Horn til af agive signal; kan ofte høres over lange afstande, uden at dyr og fugle forstyrres Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt

Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv.
Jæger: Person som udøver jagt
Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål
Kalv: Unge af krondyr, då eller sika
Kammerherrepost: Den bedste post/skydeplads i en såt
Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene - kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger
Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav
Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde
Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen)
Korn: Sigtemidlet på et våben uden elektronisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del  er typisk en kærv
Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til
Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark
Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt
Gå til top

Vildtkonsulenter
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/raadgivning-om-vildt/kontakt-din-vildtkonsulent/


Feldborg Statsskovdistrikt
Vildtkonsulent Steen Fjederholt
Feldborggård, Bjørnkærvej 18
7540 Haderup
tlf. 97 45 41 88

 

Statsskovdistrikterne

Statsskovene findes over hele Danmark. Størstedelen er skove, men også søer, vandløb, moser, enge, strande, klitter og heder er en del af statsskovarealerne.Statsskovene forvaltes af 20 statsskovdistrikter. Statsskovenes areal udgør 192.000 ha (1.920 km2), dvs. omkring 4% af landets areal. Ca. 109.000 ha (1.090 km2) er skovbevokset.

6 distrikter fungerer desuden som landsdelscentre og 3 distrikter som driftsregioner.

Klik på kortet for at vælge distrikt

Bornholm
Buderupholm
Falster
Feldborg
Frederiksborg
Fussingø 
Fyn
Gråsten
Haderslev 
Jægersborg
Klosterheden
Kronborg 
København
Lindet
Nordjylland
Odsherred
Oxbøl 
Randbøl
Silkeborg
Thy
 

Hvilket distrikt?

Kortet ovenfor viser areal-opdelingen mellem distrikterne.

Hvis du har spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning og skovloven i forhold til din ejendom, så skal du i nogle tilfælde henvende dig til et andet distrikt, end det, der er markeret på kortet.

Du kan finde det korrekte distrikt i forhold til jagt- og vildtforvaltning og skovloven her:

Skriv et kommunenavn og find distriktet:

Styrelsen lokalt

Klik her
Gå til top
Kort om optik

Forskellen på god og suveræn optik ligger først og fremmest i billedkvaliteten. Skarpheden, kontrasten, farvegengivelsen og lysintensiteten bliver bedre og bedre. Den gamle tommelfingerregel, der siger, at det dyreste som regel, er det bedste, gælder stadigvæk på optikområdet.

Dæmringstal

Dæmringstallet er et mål for kikkertens ydeevne i dårligt lys. Hvis man med en kikkert med dæmringstal 10 kan se et stykke vildt i skumringen på 100 meter, vil man med en kikkert  med dæmringstal 20 kunne se det samme stykke vildt lige så tydeligt på 200 meter. Dæmringstallet bør derfor være så stort som muligt, hvis kikkerten skal bruges i halvmørke. Et dæmringstal udregnes ved at gange forstørrelsen med objektivdiameteren og tage kvadratroden af dette tal.
(f.eks 7x42 har et dæmringstal på 17,1).

Exit-pupil (udtrædelsespupil)

Exit-pupil er diameteren af det strålebundt, der rammer øjet, og jo større exit-pupil desto mere lys. Det menneskelige øjes indgangspupil kan maksimalt udvides til ca. 7mm, og exit-pupiller større end 7mm. er derfor "spildte" rent lysmæssigt. Exit-pupil udregnes ved at dividere objektivdiameteren med størrelsen. F.eks. 7x42 har en exit-pupil på 6mm.

Forstørrelse

Forstørrelsen angivet på en kikkert indikerer, hvor mange gange større et objekt er set gennem kikkerten, end det er i virkeligheden. F.eks. hvis man iagttager et objekt på 100 meters afstand gennem en kikkert med 10 gange forstørrelse, vil objektet kunne iagttages, som om det var på kun 10 meters afstand.

Objektiv

Det er betegnelsen for den linse, der er størst og dermed tættest på det, man iagttager.

Okular

Det er betegnelsen for den linse, der er mindst og dermed tættest på øjet.

Parallakse

Parallakse-forskydninger gør, at hvis man ikke har øjet i brændpunktet, følges sigte- og træfpunkt ikke ad, hvilket bevirker, at man ikke rammer der, hvor man sigter. Findes i alle kikkerter. Men stort set alle kikkerter er justeret, således at de er fri for parallakse på 100m. Parallakse er det største problem, der opstår i sigtekikkerter i al almindelighed og i billige sigtekikkerter i særdeleshed (eksempelvis ved slag).

Placering af trådkors

I sigtekikkerter kan trådkorset være placeret på objektivet eller okularet. Hvis trådkorset er placeret på objektivet i en sigtekikkert med forstørrelse, vil trådkorset bliver forstørret i samme takt som kikkertens forstørrelse bliver brugt. Hvis trådkorset er placeret på okularet, vil trådkorset ikke blive forstørret, når man benytter forstørrelsen på kikkerten.

Swarotop/Swarodur coating

Det er en patenteret coating, der reducerer overfladerefleksionerne i linser og prismer fra de normale 4-6% til under 0,2%. Resultatet er synligt lysere, mere kontrastrige og mere brilliante billeder.


Vidvinkel

Kikkerter betegnes som værende vidvinkelskikkerter eller "wide angle" kikkerter. Kikkerter med et vidvinkelsindeks på 65 grader eller større, gør det nemmere at iagttage bevægelige motiver i kikkerten.

Øjestykke (B BGA)

Mange kikkerter bærer betegnelsen B eller BGA. B er betegnelsen for, at øjestykkerne kan nedfældes eller i andre tilfælde skubbes ind, så synsfeltet for brillebrugere øges betragteligt. GA er betegnelsen for, at kikkerten er gummiarmeret.
Gå til top
Trangboringer / chokes

Man kan let komme i tvivl om hvordan et jagtgevær er boret. Specielt hvis man handler brugte våben kan man ofte komme i tvivl. På denne side kan du læse alt om trangboringer og chokes:
 
En del våben er mærket med 2 sæt tal under hvert løb, som f.eks:

Venstre: 17,5
                   18,5     Difference på de to tal: 9/10 = 1/1 choke

Højre:        17,9
                  18,4      Difference på de to tal: 5/10 = 1/2 choke

Disse tal fremkommer fra følgende skema:

  • En difference på løbet fra       9/10 -  10/10 = 1/1 choke
  • En difference på løbet fra       7/10 -    8/10 = 3/4 choke
  • En difference på løbet fra       4/10 -    6/10 = 1/2 choke
  • En difference på løbet fra       2/10 -    3/10 = 1/4 choke
  • En difference på løbet fra       1/10 - 1,5/10 = Forbed.cyl.

Boringsbetegnelser gældende for italienske våben og AYA-geværer fra 1970 og fremefter. Mærkningen kan også ses med et 0:

X                         = full                             = 70%              = 1/1
XX                      = improved modified  = 65%              = 3/4
XXX                   = modified                    = 60%              = 1/2
XXXX                = kvart choke              = 55%              = 1/4
C.XXXX            = cylinder                    = 35%-40%      = cylinder
S                         = skeet                         = 35%-40%      = skeet
Prøveskydning af haglpatroner

Det bliver mere og mere almindeligt at den enkelte jæger prøveskyder jagtpatroner inden jagtpatronerne tages i brug. Og heldigvis for det. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor. Her finder du ligeledes en liste over det du behøver.

Til prøveskydning skal du bruge følgende ting:

  • En rulle brunt papir - 120 cm. bred.
  • En træplade 120 x 120 cm. bred
  • En træliste med 37,5 cm. mellem de to huller.
  • En blyant.
  • En gennemsigtig plastskive med en diameter på 12cm.

Sådan vurderer du haglskuddet:

Skyd på 35 meters afstand med hvert løb - mindst 5 skud af de forskellige patronmærker (ét skud per skive). Find haglsværmens centrum ved at se, hvor på skiven tætheden af hagl er størst. Brug trælisten med de 2 huller til at tegne en cirkel med en diameter på 75 cm - med udgangspunkt i haglsværmens centrum. Tæl antallet af hagl i patronen og på skiven. Beregn "dækningsprocenten" (den vil ved cylinder- og fuld trangboring være på ca 40% og ca. 70%). Brug det gennemsigtige plaststykke (med hullet på 12 cm. i diameter) til at finde antallet af "pletter" på skiven, hvor der ikke er hagl.
Omregnings tabeller

Når man ganger:    med faktor:   får man:
Længdemål: 

cm                                 
inch
m
foot
yard
km
miles
mm                                      
0,3937       
2,540 
3,2808
0,3048  
0,9144
0,6214
1,609 
0,03937
inches             
cm
feet
m
m
miles
km                              
inches                        

Hastighed:   

m/s (meter pr. sekund)   
f/s (foot per sec.)
m/s
km/t (kilometer pr. time)        
3,2808      
0,3048
3,60
0,2778
f/s (ft/s, fps)    
m/s
km/t
m/s                              

Flademål:

cm2                              
sq. in. (square inch)
ha 
ha
tdl. 
acre                                      
0,1550
6,4516
1,813
2,47
0,5516 
0,404686   
sq. in.
cm2
tønder land (dansk - tdl.)
acre (engelsk)
hektar
hektar

Vægt:

gram
gr. (grain)
gram
oz. (ounce) 
kp (kilopond) = kg
lb. (engl. Pfund, pound)           
15,432    
0,0648
0,0353
28,349
2,2064
0,4536
grs. (grains)                   
gram
oz.
gram
lbs
kg

Engergi:

kpm (kilopondmeter)          
mkg (kpm)
ft/b foot/pound)
mkg/kpm
joule                                      
 1,0        
7,2331
0,1383
9,81
0,7376
mkg                              
ft/bs
kpm (mkg)
joule
ft/bs

Gastryk:

at = kg/cm2
lb./sq.in.(pound per sq.in., psi) 
bar
at
14,227    
0,0703
1,02
0,981
lbs./sq. in. (psi)             
at
kg/cm2
bar

Kilde: Jægerens lommebog

Vildtparaden bør være obligatorisk efter enhver selskabsjagt, og det hører til god tone, at alle jagtdeltagere er til stede.
Til ære for vildtet samles man omkring det omhyggeligt oplagte udbytte, placeret på jorden efter gode, traditionsbundne regler:
  • Vildet placeres liggende på dets højre side. 
  • Vildtet ordnes i en rangfølge (se nedenfor).
  • Hvert 10. stykke rykkes frem.

Det er i strid med god jægerskik at "smide" med vildtet, at skræve over oplagt vildt eller på anden måde vise mangel på respekt for vildet.

Rangfølge for vildtparaden:

1.       Sneppe.

2.       Ræv.

3.       Kronvildt (hjort før hind).

4.       Råvildt (buk før rå).

5.       Hare.

6.       Agerhøne.

7.       Fasan.

8.       And.

9.       Due.

10.   Andet vildt.

(Kan praktiseres forskelligt, bl.a. lader man på visse egne ræv placere efter råvildt). Kilde: Jægerens lommebog
Patron-information

Haglstørrelse

Her er en gennemgang af de forskellige haglstørrelser fra forskellige lande. Som du kan se i tabellen er haglstørrelse 3 ikke altid den størrelse vi forventer af en 3. Når vi i Danmark bruger haglstørrelser - benytter vi som oftest den franske måleenhed, så en dansk patron i haglstørrelse 3 har en diameter på 3,5mm.

Italienske størrelser:                  
Størrelse:

9

8

7

6

5

4

3

2

1

MM.

2,1

2,3

2,5

2,7

2,9

3,1

3,3

3,5

3,9

                   
Engelske størrelser:                  
Størrelse:

9

8

7

6

5

4

3

2

1

MM.

2

2,2

2,4

2,6

2,8

3,1

3,3

3,43

3,6

                   
Franske størrelser:                  
Størrelse:

9

8

7

6

5

4

3

2

1

MM

2

2,3

2,5

2,8

3

3,3

3,5

3,75

4

Amerikanske størrelser:                  
Størrelse:

9

8

7

6

5

4

3

2

1

MM

2

2,3

2,4

2,8

3,1

3,3

3,8

- -

Vægtforklaring

Ounces (oz.) er en engelsk vægt-enhed. Omregnet til gram finder du her under.

1/2oz.    3/4oz.    1oz.    1-1/8oz.    1-1/4oz.    1-1/2oz.
  14g.      21g.      28g.      32g.        35,5g.        42,5g.

Vægtfylde af grund-materialer
til hagl-fremstilling:

Materiale:          Vægtfylde:
Tin                        7,3
Jern                      7,9
Vismut                 10,2
Molybedæn           11,3
Wolfram               19,3
     Vægtfylde af hagl til patroner:


Materiale:          Vægtfylde:
Tin                        7,3
Jern                      7,9
Bismuth                9,6
Tungsten             10,8

Vigtigt: Jagtpatroner skal altid opbevares tørt og mellem 12 - 18 grader.
Gå til top
Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition
(Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt
- og vildtforvaltning - bekendtgørelse nr. 39 af 25. januar 1996 om skydevåben og ammunition).

Kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin:
Blødnæset ammunition med:
Kuglevægt på mindst 9 gram (9-9,9gram), E100 mindst 2700 joule, eller
Kuglevægt mindst 10 gram (over 10 gram, E100 mindst 2000 joule.
Kaliber: f.eks 30-06, .308W, 6,5x55, 270W og større.

Råvildt:
Blødnæset ammunition med:
Kuglevægt på mindst 3,2 gram, E100 mindst 800 joule.
Kaliber: f.eks. 222, .243W og lignende.

Ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, gæs og fasan:
Kuglevægt mindst 2,5 gram, E100 mindst 200 joule.
Kaliber: f.eks. 22 Hornet, .222Rem.

Husmår, ilder, mink, kanin, agerhøne, blishøne jagtbare ænder og vadefugle:
Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 180 joule.
Kaliber: f.eks. .22 (5,5mm salonriffel).

Ringdue, kragefugle, tyrkerdue, stære:
Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 150 m/sek.
Kaliber: f.eks. .22 (5,5 mm salonriffel) samt kraftige luftrifler med kaliber 5,5mm.
 
Gå til top

Generelle jagttider

Danmark findes omkring 50 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. Hovedparten må ikke jages, men for 10 dyrearter og 33 fuglearter er der fastsat jagttid i nogle måneder hvert år. De andre arter er dermed automatisk fredede. Jagttiderne fastsættes, så dyrene får fred i yngletiden, hvor de har æg og unger. Viser jagtstatistikken en nedgang i en bestand, kan jagttiden indskrænkes eller helt bortfalde, indtil der igen er dannet en levedygtig bestand. For de fleste vildtarters vedkommende går jagtsæsonen fra september til og med januar, med undtagelsen af det man kalder for sommerjagten på råbukke, der går fra medio maj til medio juli. Jagttiderne for de enkelte arter kan ses nedenfor. Vær opmærksom på, at der desuden kan gælde lokale jagttider ud over de genrelle her på siden:

  • Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året.
  • Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastsat jagttid, er fredede udenfor jagttiden.
  • Fredning af en vildtart omfatter, hvor andet ikke er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg.
  • Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang.
  Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v
medfør af § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 20, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes:

(1)

Hovdyr:

 

 

Kronhjort ;............................................................................ ..

01.09-31.01

 

Kronhind og kalv ..................................................................

01.10-31.01

 

Dåhjort ;............................................................................ .....

01.09-31.01

 

Då og Kalv ;...........................................................................

01.10-31.01

 

Sikahjort ;............................................................................ ...

01.09-31.01

 

Sikahind og kalv ....................................................................

01.10-31.01

 

Råbuk ;............................................................................ .......

16.05-15.07

 

 

og 01.10-15.01

 

Rå og lam ;.............................................................................

01.10-15.01

 

Muflonvædder ......................................................................

01.09-31.01

 

Muflonfår og lam ...................................................................

01.10-31.01

 

Vildsvin, orne ........................................................................

01.09-31.01

 

Vildsvin, so og grise ..............................................................

01.10-31.01

 

 

 

(2)

Rovdyr:

 

 

Ræv ;............................................................................ ..........

01.09-31.01

 

Husmår ;............................................................................ .....

01.09-31.01

 

 

 

(3)

Gnavere:

 

 

Hare ;............................................................................ .........

01.10-15.12

 

Vildkanin ;............................................................................ ..

01.09-31.01

 

 

 

(4)

Andefugle:

 

 

Grågås ;............................................................................ ......

01.09-31.12

 

Blisgås ;............................................................................ ......

01.09-31.12

 

Sædgås ;............................................................................ .....

01.09-31.12

 

Kortnæbbet gås ....................................................................

01.09-31.12

 

Gråand ;............................................................................ .....

01.09-31.12

 

Atlingand ;............................................................................ ..

01.09-31.12

 

Krikand ;............................................................................ ....

01.09-31.12

 

Spidsand ;............................................................................ ...

01.09-31.12

 

Pibeand ;............................................................................ ....

01.09-31.12

 

Skeand ;............................................................................ .....

01.09-31.12

 

Knarand ;............................................................................ ...

01.09-31.12

 

Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden .........

01.01-15.01

 

Canadagås ;........................................................................ ....

01.09-31.01

 

 

 

 

Taffeland ;............................................................................ ...

01.10-31.01

 

Troldand ;............................................................................ ...

01.10-31.01

 

Bjergand ;............................................................................ ...

01.10-31.01

 

Hvinand ;............................................................................ ....

01.10-31.01

 

Havlit ;............................................................................ ........

01.10-31.01

 

Havlit på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne
desuden ;............................................................................ ....

01.02-15.02

 

Ederfugl hun ;..........................................................................

01.10-15.01

 

Ederfugl han ;..........................................................................

01.10-31.01

 

Ederfugl han på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden ..................................

01.02-15.02

 

Sortand ;............................................................................ .....

01.10-31.01

 

Sortand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne
desuden ;............................................................................ ....

01.02-15.02

 

Fløjlsand ;............................................................................ ...

01.10-31.01

 

Fløjlsand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne
desuden ;............................................................................ ....

01.02-15.02

 

Stor skallesluger ....................................................................

01.10-31.01

 

Toppet skallesluger ...............................................................

01.10-31.01

 

 

 

(5)

Hønsefugle:

 

 

Agerhøne ;............................................................................ ..

16.09-31.10

 

Fasanhane ;.............................................................................

01.10-31.01

 

Fasanhøne ;........................................................................ ....

16.10-31.12

 

 

 

(6)

Vandhøns:

 

 

Blishøne ;............................................................................ ....

01.09-31.01

 

 

 

(7)

Vadefugle:

 

 

Dobbeltbekkasin ...................................................................

01.09-31.12

 

Skovsneppe ;..........................................................................

01.10-15.01

 

 

 

(8)

Mågefugle:

 

 

Sildemåge ;.............................................................................

01.09-31.01

 

Sølvmåge ;............................................................................ ..

01.09-31.01

 

Svartbag ;............................................................................ ...

01.09-31.01

 

 

 

(9)

Duer:

 

 

Ringdue ;............................................................................ ....

01.10-31.01

 

Tyrkerdue ;.............................................................................

01.11-31.12

 

 

 

(10)

Kragefugle:

 

 

Husskade ;............................................................................ ..

01.09-31.01

 

Krage ;............................................................................ .......

01.09-31.01

 

Klik her for at se de (Lokale jagttider)

 
Halvautomatiske jagtrifler kun lovlige til jagt i Danmark, hvis magasinet svejses fast til hængslet. Jagtlovgivningen er enkel på det punkt. I Danmark må halvautomatiske haglbøsser og kuglevåben kun rumme to patroner. Det er altså med andre ord op til den enkelte bruger af disse våben at sørge for, at de kun lades med to patroner. Men nu er våbenlovgivningen strammet op. Og det betyder, at lovgivningen formynderisk fastsætter, at ellers løse stikmagasiner nu skal svejses eller nittes fast til magasinhængslet eller låsestolen, for at halvautomatiske jagtrifler er tilladt til jagt i Danmark. Herefter kan ejere af halvautomatiske jagtrifler kun vente at få tilladelse til at bruge disse til jagt i Danmark, hvis de er forsynet med det oven for beskrevne fastsvejsede eller fastnittede magasin, der er plomberet til én patron, så riflen anvendt i jagtøjemed totalt set kan rumme to patroner. Hvis man ikke får indrettet sin halvautomatiske jagtriffel, som er født med løst stikmagasin sådan, så kan den lovligt kun bruges i udlandet, men må dog indskydes her i landet, og ejere må træne med dem her i et ikke nærmere defineret omfang! For ejere af halvautomatiske jagtrifler er den nye regel udstedt i henhold til cirkulæreskrivelse af 12. juli i år svær at leve med. Om ikke samtlige, så mange danske jægere har tilvalgt en halvautomatisk jagtriffel, fordi den udover at blive brugt til jagt i Danmark med et magasin til kun én patron, bruges til tryk- og drivjagt i udlandet, fx vildsvin i Polen, Ungarn og Bulgarien, som ikke har en lovmæssig begrænsning i antallet af patroner i en halvautomatisk jagtriffel. Når jægere tager på jagt udenlands, så bruges riflen derfor med et uplomberet magasin. Jægere, der gør Spanien, er dog begrænset til to patroner i magasinet, og det vogtes der nidkært over, bliver overholdt, hvilket er forståeligt, når man tager landets indre terrorbillede i betragtning. Den nye regel indførelse i Danmark er derimod uforståelig. Dels har vi ingen indre terrortrussel, der tilsiger, at noget sådant er nødvendigt. Dels er det heller ikke halvautomatiske jagtrifler eller for den sags skyld halvautomatiske salonrifler, der er kriminelle elementers foretrukne våben. Hvorfor så en ny unødvendig regel, der tilmed ikke matcher de fleste lande i EU? Bureaukrati, mener kritikere. I takt med, at eksisterende tilladelser til halvautomatiske jagtrifler udløber, og nye skal udstedes, så skal det af disse fremgår, om de bruges til jagt i Danmark eller udlandet. Betingelsen for anvendelse i Danmark er dog som oven for beskrevet, at stikmagasiner til kun én patron svejses eller nittes fast til magasinhængslet eller låsestolen. Anvendes en halvautomatisk jagtriffel kun i Danmark, så er der ingen problemer i det, men bruges den til drivjagt på fx vildsvin i udlandet, er det generende at være henvist til, at riflen så kun må rumme to patroner. Derved mister jægeren også den fleksibilitet, som er begrundelsen for, at man før den nye regels indførelse har købt sig en halvautomatisk jagtriffel i tillid til, at den kan bruges med det antal patroner, der matcher forholdene, hvilket for fx .300 Win. Mag i FN Browning betyder maksimum fire patroner, heraf tre i uplomberet magasin. Men fleksibiliteten kan fås tilbage, hvis Justitsministeriet vil opgive det uforståelige og ufornuftige krav, at plomberede magasiner skal svejses eller nittes fast til riflerne. Man kunne jo blot kræve, at magasinet (plomberet til én patron) på rifler til jagt i Danmark fæstnes med en skrue, som man skal bruge værktøj for at fæstne og løsne. Dette for at forebygge, at magasinet kan fjernes på et sekund i tilfælde af, at ordensmagten spottes, og en inspektion af riflen kan komme på tale. Selv om den nye regel er er et irritationsmoment, så bedyrer Kurt B. Pedersen, som er formand for skydeudvalget i Danmarks Jægerforbund, at man ikke har fået klager fra medlemmer over den. Nu da han hører om problemet, vil han til gengæld heller ikke udelukke, at udvalget vil kigge på sagen, når det træder sammen i februar.  Vi har derimod fået mange klager over, at jægere er blevet nægtet tilladelse til halvautomatiske salonrifler til rågeregulering, siger Kurt B. Pedersen. I enkelte politikredse har den nye regel været administreret så nidkært, at jægere har været henvist til at skaffe sig af med deres halvautomatiske salonrifler, med mindre de var villige til at lade disse plombere, så de totalt set kun kunne rumme to patroner. Men denne løsning kender Netnatur ingen, der har valgt, fordi den anses for ligeså upopulær som kravet om fastgjort magasin til én patron til halvautomatiske jagtrifler, hvis disse bruges til jagt i Danmark sideløbende med i udlandet. Principielt fastholdes kravet om plombering af halvautomatiske salonrifler fortsat, og hvis dette skal kunne fraviges, så skal jægeren i det enkelte tilfælde kunne dokumentere, at regulering af råger gør brugen af en uplomberet salonriffel påkrævet .- I tilfælde af, at jægere fortsat nægtes tilladelse til halvautomatiske salonrifler, vil Jægerforbundet være de pågældende behjælpelig med at klage over afgørelsen til Justitsministeriet, erklærer Kurt B. Pedersen. Der skydes årligt godt 115.300 rågeunger i Danmark, svarende til 34 stk. pr. jæger ud af de 3.390 jægere, der skød råger i 2002-2003. I den sæson blev der totalt set nedlagt 2,43 mio. stk. vildt af tilsammen godt 94.000 jægere.
 
Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition.
Nye bekendtgørelser på jagtområdet træder i kraft den 1. september 2007
 
Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition:

Fremover bliver der nu stillet krav til kvaliteten af haglpatroner, der må anvendes til jagt og regulering.

Kun patroner med hagl, som har en vægtfylde på mindst 7 g/cm3, må anvendes. Patroner med lette hagl (vægtfylde mellem 7g/cm3 og 9g/cm3) skal have en udgangshastighed på mindst 400 m/s. Patroner med tunge hagl (vægtfylde på mindst 9 g/cm3) skal have en udgangshastighed på mindst 375 m/s.

Desuden er der tilføjet et par nye arter til listerne over, hvilke vildtarter, som må skydes med de forskellige våben, nemlig bisamrotte og sumpbæver. Disse er kommet med, fordi de begge optræder i vildtskadebekendtgørelsens liste over arter, som må reguleres hele året.

Endvidere bliver det fremover tilladt at anvende de helt små rifler (f.eks. kaliber .17) til jagt og regulering af visse vildtarter. Dette kan lade sig gøre, fordi man ændrer kravene for riffelammunition, således at der for visse vildtarter ikke længere er krav til kuglevægt, men kun krav til anslagsenergi eller mundingshastighed. Desuden er listerne over hvilke vildtarter, som kræver de forskellige energikrav m.v. revideret.

For ”klasse 1-arterne” (de store hjortevildtarter) samt for ”klasse 2” (råvildt) er der ingen ændringer i forhold til tidligere, men for ”klasse 3-arterne” (ræv, vaskebjørn, mårhund, sumpbæver, hare, fiskehejre, skarv og gæssene) er der fremover ikke længere krav om kuglevægt (tidligere mindst 2,5 g) men kun et krav til anslagsenergi E1oo på mindst 200 J. Det betyder, at de helt små centraltændingsvåben, f.eks. kaliber .17. Rem., samt salonriffel kaliber 22. Magnum lovligt kan anvendes til disse arter.

For ”klasse 4-arterne” (husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder, sølvmåge, sildemåge og svartbag) bliver kravet til anslagsenergi nedsat til Eo på mindst 150J (mod tidligere 180J). Dette sker for at kunne benytte standardammunition i almindelige salonrifler (kal. 22. LR) i stedet for de højtydende ammunitionstyper, som ofte har en ringere præcision end standardammunitionen.

Samtidig fjerner man kravet om, at riflede våben, som skal anvendes til disse vildtarter skal være mindst kaliber .22 (5,5 mm), hvilket betyder, at man fremover kan benytte de helt små randtændingsvåben (f.eks. kal. .17 HMR og kal. .17 MKII) til disse vildtarter.

Bemærk, at fasan nu optræder blandt ”klasse 4- arterne” i modsætning til tidligere, hvor den var placeret i ”klasse 3”. Samtidig er vadefuglene (skovsneppe og dobbeltbekkasin) nu flyttet fra ”klasse 4” til ”klasse 5”.

For ”Klasse 5-arterne” (ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær) hæves kravet til mundingshastighed til mindst 200 m/s (mod tidligere 150 m/s). Samtidig ophæves mindstekravet til kaliber (tidligere mindst kaliber .22) for andre våben end luftvåben. Betingelsen for, at luftvåben må anvendes, er også fremover, at disse har en kuglediameter på mindst 5,5 mm – og selvfølgelig kan opfylde kravet om en udgangshastighed på mindst 200 m/s.

Ændringen af klassificeringen af vadefuglene skovsneppe og dobbeltbekkasin til ”klasse 5-arter” åbner mulighed for, at vadefuglene – ud over at de må skydes med riflede våben som opfylder kravene - også fremover kan jages med haglgevær mindre end kaliber 20, f.eks. kaliber 24, 28 eller 36 (.410). Dette bliver muligt, fordi det af bekendtgørelsen fremgår, at haglgeværer mindre end kaliber 20 kun må anvendes til jagt på ”klasse 5-arter”.

Som en sidste kuriositet er den gamle regel om, at pattedyr ikke må jages med forladevåben nu ophævet. Såfremt et jagtvåben med tilhørende ammunition opfylder kravene til kuglevægte og anslagsenergier i henhold til ovenstående (og naturligvis til våbenlovgivningens bestemmelser), må våbnet anvendes til jagt, uanset om det er et forlade- eller et bagladevåben.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007, men for reglerne om krav til haglpatroner bliver der en overgangsordning, så disse krav først at træder i kraft den 1. april 2009.

Bekendtgørelse om jagttegn:

Fremover vil det som nævnt ovenfor over blive påført jagttegnet, om indehaveren har ret til at udøve jagt med bue, ligesom det allerede nu fremgår for jagt med riffel.

Endvidere bliver præmien til Dansk Jagtforsikring A/S for den ansvarsforsikring, som er obligatorisk i forbindelse med jagtudøvelse, hævet fra kr. 15,- til kr. 30,-. Præmien opkræves som sædvanligt sammen med jagttegnsafgiften, men det er muligt at få præmien refunderet, hvis man kan godtgøre over for Skov- og Naturstyrelsen, at man har tegnet en tilsvarende forsikring i et andet forsikringsselskab.

Fremover kan riffelprøven nu kun aflægges med et våben og en ammunition, der som minimum opfylder kravene til jagt på råvildt. Denne ændring kommer, fordi man nu i bekendtgørelsen
om skydevåben og ammunition (se ovenfor) tillader brug af de helt små centraltændingsvåben til jagt og regulering (f.eks. kaliber .17 Rem).

Endelig er fristen for at indberette det forløbne års jagtudbytte flyttet fra 1. november til 31. marts. Indberetning kan også fremover ske dels via det tilsendte vildtudbytteskema og dels via Internettet.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2007.
NHS
 

Almen lovgivning omkring jagt

            (Afsnitte er under udvikling nu med oprettelse af Adobe Acrobat filer)
Hvis ikke linket virker til Adobe filen er det fordi det ikke er oprette i nu.
Jagtloven  747 af 21/06 2007.  Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven)  
Nr. 114 af 28.1.1997
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.  
Nr. 886 af 27.06.2007
Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber  
Nr. 870 af 4.7.2007
Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.  
Nr. 41 af 21.1.1994
Bekendtgørelse om jagttegn  
Nr. 106 af 18.2.2002
Bekendtgørelse om vildtskader  
Nr. 868 af 4.7.2007
Bekendtgørelse om buejagt  
Nr. 869 af 4.7.2007
Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt  
Nr. 942 af 14.9.2006
Bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab  
Nr. 216 af 21.3.1994
Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt  
Nr. 417 af 27.4.2007
Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt  
Nr. 901 af 11.7.2007
Våbenlovgivning
 
Direkte link
Våbenloven  
Nr. 918 af 10.9.2004
Bekendtgørelse om våben og ammunition  
Nr. 449 af 9.6.2005
Cirkulære om våben og ammunition mv  
Nr. 8 af 26.1.2000
Bekendtgørelse om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land  
Nr. 972 af 9.12.1992
Bekendtgørelse om transport af våben m.v. mellem tredjelande  
Nr. 373 af 20.4.2007
Diverse almen lovgivning
 
Direkte link
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter  
Nr. 925 af 8.11.1994
Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr  
Nr. 439 11.5.2007
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr  
Nr. 586 af 7.6.2007
Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer  
Nr. 481 af 29.5.2007
Skovloven  
Nr. 453 af 9.6.2004
Hundeloven  
Nr. 259 af 12.4.2005
Lov om mark- og vejfred  
Nr. 61 af 19.1.2007
Dyreværnsloven  
Nr. 344 af 13.5.2005
Bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer  
Nr. 344 af 13.5.2005
Naturbeskyttelsesloven  
Nr. 884 af 18.8.2004
Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen  
Nr. 1314 af 20.11.2006
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter  
Nr. 408 af 1.5.2007
De jagtetiske regler (Skov- og Naturstyrelsen)  
Klik her
Lovgivning omkring fugleinfluenza
 
Direkte link
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab  
Nr. 697 af 21.6.2007
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza  
Nr. 696 af 21.6.2007
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle  
Nr. 695 af 21.6.2007
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ
Nr. 694 af 21.6.2007
Bekendtgørelse om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza
Nr. 693 af 21.6.2007
Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab
Nr. 943 af 14.9.2006
Lov om hold af dyr
Nr. 432 af 9.6.2004
Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt
Nr. 115 af 8.2.2007
Bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza
Nr. 941 af 14.9.2006
Bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ
Nr. 129 af 2.3.2006
Bekendtgørelse om indelukning af fjerkræ og andre fugle i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza i vilde fugle
Nr. 940 af 14.9.2006
Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ
Nr. 43 af 29.1.2005

Se også Vildinformation 2007 i Adobe Acrobat format klik her

Bekendtgørelse om vildtskader
medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes: Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1)   imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2)   imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3)   beskytte flora og fauna eller

4)   hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder.

Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 11, stk. 1, nr. 2, litra a og b må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 2

Adgang til regulering

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året.

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder.

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.

Stk. 3. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

§ 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 31. september, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2. På marker med vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

§ 7. Inden for en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke.

Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18 km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen.

Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

§ 8. I rågekolonier må rågeunger reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni . Til reguleringen må der anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.
§ 9. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året, ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område.

Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted i det forudgående kalenderår.

§ 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året.

Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder.

§ 11. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter:

1)   Reguleres med skydevåben i perioden 1. - 29. februar.

2)   Reguleres ved brug af fælder i perioderne:

a)   Krage: 1. marts - 30. april.

b)   Husskade: 1. marts - 15. april.

Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 12. Skov- og Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering i følgende tilfælde:

1)   I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok.

2)   I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok.

3)   På ikke høstede marker i perioden 1. juli –31. august: Ringdue og grågås i flok.

4)   I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

5)   I og ved dambrug hele året: Fiskehejre.

6)   Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 kan normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1 nr. 3 må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

§ 13. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end nævnt i §§ 3 - 12 og på anden måde end nævnt i § 1.
Kapitel 4

Reguleringens udøvelse

§ 14. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade.

§ 15. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1)   § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,

2)   § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,

3)   § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og

4)   § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

§ 16. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1)   Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2)   Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.

3)   Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives.

4)   Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5)   Fælden må ikke nedgraves.

Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være over 250 cm.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2.

§ 17. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.
Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 18. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

§ 19. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 6

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)   overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 3, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 1 og 2, § 17 eller § 18, stk. 3, eller

2)   i strid med § 9, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)   voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2)   opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 1999 om vildtskader ophæves.

Miljøministeriet, den 10. oktober 2003
Hans Chr. Schmidt

Våbentilladelse
I nedenstående emne er der direkte link til at hente filer i
Adobe Acrobat format. For at kunne læse pdf  filer skal man have
reader installeret på sin computer.
Har du ikke det kan den hentes gratis her:

Se også siden Dokumenter hvor der er rigtigt meget information af hente.  Klik her
Våbentilladelse
Det er forbudt uden politiets tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive.
I langt de fleste tilfælde udsteder politiet kun våbentilladelser til skydevåben til personer, der har gyldigt jagttegn. I særlige tilfælde kan der udstedes tilladelse til andre personer, blandt andet til medlemmer af skytteforeninger og til erhvervsmæssige formål.
Jagttegn

Skov- og Naturstyrelsen udsteder jagttegn. Jagttegnet er gyldigt fra 1. april til 31. marts det følgende år.
Du må kun besidde riflede
våben
, hvis du har gyldigt jagttegn.
Er du jæger, og ønsker du ikke længere at gå på jagt, kan du undlade at forny dit jagttegn. Du må fortsat beholde dit haglgevær, men ikke ammunition til geværet.
Du kan læse om reglerne for jagttegn i bekendtgørelsen om jagttegn.

Glatløbede haglgeværer
Du skal anmelde erhvervelsen af et glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil til det lokale politi, hvor du bor, inden 8 dage efter, du har erhvervet geværet.
Find anmeldelsesblanketten til haglgevær og vekselsæt her (pdf)

Jagtrifler/salonrifler m.m.
Politiet udsteder kun våbentilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende riflede jagtvåben til personer, der ikke er belastende kendt i Kriminalregisteret.
Betingelser:
  1. Tilladelsen er betinget af gyldigt/betalt jagttegn, og kan til enhver tid tilbagekaldes. Tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes. Overdragelse må kun ske til person med gyldig tilladelse til våbnet.
  2. Bortkomst af våben og/eller ammunition eller tilladelsen, skal straks anmeldes til politiet.
  3. Tilladelsen skal medbringes når våbnet bæres og efter anmodning forevises for politiet.
  4. Våbnet skal opbevares forsvarligt, f.eks. i godkendt våbenskab.
  5. Adresseændring (gebyrfri) skal anmeldes. Våbentilladelse og blanket P704-20 afleveres. Ny tilladelse udstedes.

Du skal aflevere ansøgning om denne våbentilladelse til det lokale politi, hvor du bor.

Find ansøgningsblanketten til køb af våben amunnition, fyrværkeri og bæretilladelse her (pdf) 

Find ansøgningsbalnketten til fornyelse af våbentilladelser, som du også skal bruge ved bl.a. adresseændring og ændring af våbendata her (pdf)

Europæisk våbenpas
Politiet udsteder kun våbenpas til jægere og konkurrenceskytter med fast bopæl i Danmark. Du skal samtidig have gyldig tilladelse til at besidde, bære og anvende et skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning.

Du skal personligt aflevere et udfyldt ansøgningsskema og våbenbilag for hvert våben i den politikreds, hvor du bor.

Du skal medbringe: 

  • Et vellignende foto
  • Behørig legitimation (kørekort, pas eller tilsvarende billedlegitimation)
  • Dokumentation for din tilladelse til de(t) skydevåben, du ønsker indført i våbenpasset (gyldigt jagttegn, våbenpåtegning, eller våbentilladelse)

Find ansøgningskemaet til Europæisk Våbenpas her (pdf)
Find våbenbilaget vedr. Våbenpas her (pdf)

Har du europæisk våbenpas, og ændrer du adresse, skal du anmelde denne ændring til politiet.

Våbensamlinger
Politiet udsteder tilladelse til erhvervelse og besiddelse af
våben til våbensamlinger og samlinger af aftagelige magasiner. Tilladelsen omfatter ikke ammunition.

Der gælder særlige regler for udstedelse af tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben til våbensamling.

Samleren skal føre en ajourført liste indeholdende oplysninger om skydevåbnene i samlingen

Du skal aflevere din ansøgning til det lokale politi, hvor du bor.

Find ansøgningsblanketten til våbensamlingstilladelse her (pdf)
Find skema med liste vedrørende samling af skydevåben her (pdf)

Signalvåben/kombinerede gas- og signalvåben
Politiet udsteder kun tilladelse i ganske særlige tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignalafgivelse, hundetræning, sport m.v.
Find ansøgningsblanketten til køb af våben , ammunition, fyrværkeri og til bæretilladelse her (pdf)

Senest opdateret: 10. april 2005

 
Om at leve med byræve 

Hvor lever ræve

Mange betragter ræven som et dyr, der hører til på landet eller snarere i skoven, men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser.

Den røde ræv (Vulpes vulpes) er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle samt i Australien, hvor den er udsat.

Ræven lever i det åbne landskab, i skove, i bjergegne og i nyere tid også i byer. I virkeligheden er ræven lige så tilpasset til at leve i byen som på landet, men fordi du ikke forventer at se ræve i byerne, er der mange der bliver overraskede, og nogle bliver bekymrede over at opdage, at de deler deres by med ræve.

Den røde ræv er udbredt overalt i Danmark bortset fra Bornholm og nogle mindre øer.

Ræven er medlem af hundefamilien, der bl.a. inkluderer ulven, sjakalen, præriehunden og dingoen. Der findes i alt ca. 20 rævearter, men rødræven er den eneste, der lever i Europa bortset fra fjeldræven, der lever langt mod nord f.eks Lapland. Rødræven er sædvanligvis et skumrings- og nataktivt dyr særligt i områder, hvor den bliver forstyrret af mennesker.

Hvor store og hvor gamle kan ræve blive?

Selv om enkelte hanræve kan veje op til 12 kg, vejer de normalt kun ca. 8 kg og måler ca. 110 em fra snude til halespids. Hunræven, der er lidt mindre, vejer omkring 6,5 kg. Ræve er ca. 40 cm høje og er af nogenlunde samme størrelse som en letbygget terrier eller en minipuddel.

Den gennemsnitlige levealder for en ræv er 18 måneder i byområderne og dobbelt så meget i landområderne. Kun 6% af rævene bliver over tre år gamle.

Parring og hvalpe

Rævene parrer sig i jan.-marts måned. Hunnen er drægtig i ca. 53 dage, hvorefter hun normalt føder 4-8 hvalpe. Både hunnen og hannen hjælper med at passe hvalpene, i starten er det dog kun hunnen, der ligger med hvalpene i graven, mens hannen bringer føde til familien. Eventuelle hvalpe fra året før kan godt blive i famillegruppen og fungere som en slags hjælpere.

Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er omkring en måned gamle. Når efteråret kommer, begynder hvalpene at vandre længere og længere bort fra graven, for til sidst helt at forsvinde.

Selv om der har været tilfælde, hvor ræve ved højlys dag har vist interesse for en hunhund i løbetid, vil hunde og ræve næppe parre sig, og de kan ikke få afkom.

Historien om ræve og byer

Ræven findes i og omkring de fleste af vore byer, men der er betydelig forskel fra egn til egn.

I de fleste bynære områder kan man finde ræve overalt - i villahaver, parker og i den indre by.

Rævene synes først rigtigt at være kommet til byområderne i den sidste halvdel af dette århundrede.

Allerede 1 1860 var det dog almindeligt med byræve i Københavnsområdet. Der kan ikke peges på en enkelt årsag til, at rævene flytter til byområderne, men udbyggelse af villakvarterer, især dem med store haver, har givet rævene gunstige ynglebetingelser.

Ligeledes har overgangen fra metalskraldespande til papir- og plastikaffaldsposer givet rævene (og kattene og rotterne) væsentlig lettere adgang til føde. I takt med at vor velfærd øges, vil der også være mere mad der bliver kasseret, eller som direkte udlægges til føde for dyrene. Køkkenaffald og udlagt foder udgør cirka 35% af fødegrundlaget for ræve i byområder. Ræve i byområder får flere hvalpe end ræve i landområder, hvilket også tyder på et større fødeudbud i byområderne.

Ræven i København og omegn har for længst etableret sig, og i modsætning til manges opfattelse er rævebestandene ikke i stigning, men er høj og i balance med områdets bæreevne.

Er ræve et skadedyr?

Nej. Ræve kan næppe betegnes som skadedyr, idet den skade, de er årsag til, er lille i forhold til antallet af ræve. Skader eller problemer forvoldt af ræve er langt mindre end de, der forvoldes af andre dyr som hunde og katte.

De fleste mennesker synes, det er spændende at have vilde dyr i og omkring byerne, og mange kan lide at have oplevelser med disse dyr tæt inde på livet. En ræv kan dog være til ulempe for nogle af beboerne i de områder, hvor den findes, bl.a. hvis ræven vælger at føde sine unger under et hus eller lign.

Der er ingen grund til at udrydde eller begrænse en rævebestand i bynære områder, og det vil som oftest være meget vanskelig. Dette hæfte vil derfor beskrive de forskellige problemer, ræve kan forvolde, sætte problemerne i perspektiv samt give nogle praktiske råd om, hvordan du kan mindske eller løse sådanne problemer.

Er ræve i byer forskellige fra ræve på landet?

Nej. De to typer af ræve er ikke kun af samme art, de er meget ofte de samme dyr. Hvis antallet af rævehvalpe overgår det årlige antal af døde, vil overskydende ræve udvandre fra byen, nogle gange helt op til 25 kilometer. Andre ræve lever uden for byen, men kommer regelmæssigt: ind i udkanterne for at søge føde om natten.

Der er ingen forskel på ræve i byerne og på landet, og selv om folk tror, at ræve i byerne er mindre sunde eller i mindre god form end ræve på landet, er dette ikke tilfældet.

Om at leve med byræve

Regulering af ræve

At begrænse antallet af ræve er vanskeligt, dyrt og praktisk talt aldrig vellykket. Tidligere forsøgte forskellige lokale myndigheder at begrænse rævebestanden, men de fleste steder har man nu opgivet at udrydde ræve ved regulering.

Rævebestanden i det københavnske byområde har nået en tilstand af ligevægt, og bestandens størrelse regulerer sig selv. Man antager, at der er en årlig dødelighed for byræve på 50%. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af rævene dør i trafikken, den næststørste årsag er sygdomme og infektioner. Dette tal synes måske højt, men det er i virkeligheden meget lavere, end rævebestanden kan bære.

Indfangning og aflivning af ræve kan være nødvendigt, men bør altid være sidste udvej.

Dette skyldes, at rævene har en naturlig reguleringsmekanisme i forhold til begrænsende faktorer udefra. Netop denne mekanisme er en af årsagerne til, at det kan være svært at regulere en rævebestand. En stor del af rævene yngler ikke hvert år, og kuldstørrelserne er forholdsvis små. Når dødeligheden vokser (fx hvis mange ræve bliver trafikdræbt), kompenserer rævene ved at forøge antallet af tæver, der yngler. Af den grund er det praktisk talt umuligt at reducere antallet af ræve i et område. Hvis man forsøger, vil resultatet typisk blive, at rævebestanden splittes, således at nye ræve flytter ind og prøver at overtage territorierne fra de ræve, der er blevet indfanget og aflivet. Når nye ræve kommer til, vil der uvægerligt opstå slagsmål i området og dermed mere larm og uro i haverne. Ræve i et ustabilt område vil i højere grad anvende lyd- og duftmarkering af både urin og ekskrementer for at hævde et territorium. jo mere rævene får lov at passe sig selv, jo færre problemer opstår der!

Beskydning er ikke lovligt i de fleste bymæssige områder. Brug af snarer og gift er forbudt. Derfor er der i de fleste tilfælde kun fældefangst tilbage. Det er meget vanskeligt at få ræven til at gå i en fælde, selv om der anvendes lækkerier som lokkemad. Fangst af den første ræv kan tage 3 uger eller længere.

Rævene lever imidlertid i familiegrupper med en gennemsnitlig størrelse på omkring 3 voksne og 4-5 hvalpe.

At fange den næste ræv er endnu sværere, og det er praktisk taget umuligt at fange dem alle sammen. Meget hurtigt vil nye ræve indvandre og udfylde den ledige plads.

I bedste fald opnås der kun en midlertidig reduktion af antallet af ræve på baggrund af en væsentlig indsats.

Der er som nævnt meget stor dødelighed i en rævebestand, og kun 3% bliver over 5 år gamle. Den hurtige omsætning bevirker, at kirurgiske indgreb som sterilisation og kastration vil have en meget ringe effekt og være urimeligt dyre. Ligeledes vil fødselsbegrænsende medikamenter i form af p-piller eller sprøjter, som man bruger til hunde, ikke kunne administreres på forsvarlig vis, så den rette effekt opnås.

Bør indfagne ræve genudsættes?

Sjældent. Her kan peges på flere grunde. For det første er det en misforståelse, at ræve kun hører hjemme i det åbne land, men ikke i byområder. Ræve er som mennesker meget dygtige til at tilpasse sig, og den samme art findes i alle typer biotoper. Det åbne danske landskab er ikke et bedre leveområde end andre. Byområder er kun endnu et område, der kan udnyttes af denne art, der tilpasser sig meget nemt. Rævene kan trives ligeså godt i byområder som alle andre steder.

For det andet kan det være svært for en ræv, at overleve i det område hvor den bliver gentidsat. Det er ikke sikkert, at der i området er plads til flere ræve. Den kender heller ikke det nye område, og vil derfor ikke kende farerne, og hvor der bedst kan findes føde. Ræven vil måske dø, og det ville have været mere humant at aflive den.

Endelig kan der være det problem, at beboerne i genudsætningsområdet, heller ikke er interesserede i at få ræve udsat på deres ejendom. Genudsatte ræve ved ikke, hvor de kan jage, og derfor vil de hyppigere tage lettilgængelige husdyr som fx. høns og kaniner.

Vil ræve angribe katte?

Det er meget sjældent. Ræve altid tager det nemmeste bytte, så hvis de tager katte, vil det fortrinsvis dreje sig om syge katte eller svagelige killinger.

Desuden er ræve kun en lille smule større end katte, og katten har meget skarpe kløer, som den effektivt forsvarer sig med.

Hver nat vil en enkelt ræv møde mange katte, og de fleste møder resulterer ikke i kamp, da dyrene normalt blot ignorerer hinanden.

Nogle katte er dog aggressive og vil angribe en ræv. Normalt vil ræven flygte, men hvis ikke dette er praktisk muligt, og hvis den er trængt op i en krog, vil den forsvare sig mod katten. I sådanne tilfælde kan begge dyr blive såret.

Det er altså uhyre sjældent, at en ræv er i stand til at tage en rask og velfungerende kat.

Endelig æder ræven også ådsler. Rester af katte, der bliver fundet ved en rævegrav, kan derfor ligeså godt dreje sig om rester fra f.eks. trafikdræbte katte.

Angriber ræve mennesker?

Nej. Der er ingen bekræftede tilfælde af, at ræve skulle være farlige for mennesker. Ræve angriber ikke børn eller babyer i f.eks. barnevogne. Det er imidlertid sandt, at ræve synes mindre sky over for børn, og unge ræve er set opfordre børn til leg. Men ræven vil aldrig angribe børn. Hvis en ræv er presset, vil den imidlertid bide fra sig i selvforsvar. Så hvis du møder en ræv, der fx er lukket inde i et udhus, skal du ikke prøve på at nærme dig den for at tage den op. Lad den have en flugtmulighed, så vil den forsvinde, så snart den kan komme til det.

Vil ræve dræbe andre husdyr?

Hvis en ræv får mulighed for det, kan den tage mindre husdyr. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dine husdyr og laver et "rævesikkert" bur. Undersøgelser viser, at det kun er en meget lille procentdel mindre husdyr (kaniner, ænder og høns), der udgør rævens føde. Unge ræve uden etablerede territorier tager dog lidt flere husdyr end voksne ræve. Husdyrene bliver tit taget i det sene forår eller først på sommeren, hvor rævene er ved at opfostre deres hvalpe og har brug for ekstra føde.

Det er imidlertid nemt at forebygge, at ræven kan komme til at fange dine husdyr:

  • Efterlad ikke husdyrene i haven ubevogtede om natten, og vær opmærksom på, at deres bur eller skur skal være solidt bygget.
  • Bur eller skur skal være sikkert tillukket, helst med en lukkemekanisme.
  • Hele burets trådnet skal være stærkt og sikkert fastsømmet.
  • Anvend ikke kyllingetråd, det kan rævene bide igennem.

Hvis du bor i et område, hvor ræve ofte kommer i din have, er du moralsk forpligtet til at tage disse enkle forholdsregler for at beskytte dine husdyr mod ræve såvel som mod katte.

Vil ræve gå i din skraldespand ?

Nogle gange. Ræve roder i skraldespande, men langt sjældnere end man tror. En engelsk undersøgelse viste, at 81% af beboerne aldrig havde været udsat for dette problem. 16% havde af og til været udsat for det, men kun 3 % opfattede det som et regulært problem. Selv dette tal er sandsynligvis overdrevet idet mange tilfælde af plyndring af skraldespande fejlagtigt bliver tilskrevet ræve. Katte og hunde går også regelmæssigt i skraldespande. Plastikspande eller affaldscontamere udelukker dette problem fuldstændigt - de er rævesikre!

Høns og andre dyr skal være hegnet godt inde, ellers er det meget let for ræven at få fat i dem

Hvis du har problemer med, at ræve går i din skraldespand, er dette let at løse. Køb en elastikrem med en krog i hver ende (de fås i forretninger, der handler med biltilbehør). Spænd skraldespandens låg fast med remmen

Det klarer problemet meget hurtigt og simpelt, uanset om det drejer sig om ræve, katte eller hunde.

Kan ræve sprede sygdomme?

I få tilfælde. Hunden er så tæt beslægter med ræven, at det er rimeligt at regne med, at hunden kan smittes af de samme sygdomme som ræve. Det kræver som oftest tæt kontakt mellem hund og ræv, hvis de skal smitte hinanden. Ydermere lader alle ansvarlige hundeejere deres hunde vaccinere for de mest almindelige hundesygdomme. Det gælder fx hundesyge og leptospirose (Weil's Syge), der lejlighedsvis kan overføres fra ræve.

Det er nemt for ræven at komme til i en skraldepose lavet af papir.

Forskellige indvoldsorme har ofte komplicerede smitteveje, eller kræver tæt kontakt for at overføres. De udgør derfor næppe nogen risiko.

Af hudparasitter vil nogle loppearter kunne leve både på ræve og hunde, medens andre kun suger blod i kortere tid på hunden, fordi de ikke kan yngle på den. Også her kræves tæt kontakt mellem hund og ræv, fx fælles leje eller lignende.

Nogle mider (Sarcoptes scablei) forårsager en dødelig hudlidelse hos ræve, kendt som sygdommen skab. Rævene taber hårene, klør sig meget og får efterhånden skorpede, stærkt ildelugtende belægninger, der begynder på ydersiderne af bagbenene, og som ender med at brede sig over det meste af ræven. Ræve med skab har tilbøjelighed til i slutstadiet at søge føde og ly nær menneskeboliger.

Ræveskab har siden begyndelsen af firserne bredt sig op gennem hele Jylland, men lidelsen er endnu ikke registreret i resten af landet. Tidligere fandtes sygdommen også på Bornholm, men ræven betragtes i dag som udryddet på Bornholm, netop på grund af skab.

Hvor der har været registreret skabede ræve, har man set et øget antal hunde med skab. Hundene kan smittes fx under gravjagt, eller hvis hund og ræv bruger samme hul i hækken eller lign.

Bliver hunden smittet, vil symptomerne være at den klør sig meget. Loppehalsbånd er uden virkning, men lidelsen behandles effektivt hos dyrlægen, der enten kan give indsprøjtninger eller bade hunden i skabsdræbende medikamenter. Ræveskab smitter ikke til katte, men kan, om end i en mild form, slå an på mennesker. Derfor bør en død ræv med skab fjernes, efter at man, uden at røre ved ræven, har krænget en plastiksæk ud over den. Ræven kan også graves ned. Kontakt eventuelt det nærmeste statsskovdistrikt eller kommunen for råd og vejledning.

Ræven fælder sin pels én gang om året. Fældningen begynder omkring april måned, og rævene taber i den forbindelse meget af pelsen, så de ser tynde og lurvede ud. Tit er der kun den grå underpels og enkelte store totter på skuldrene og flankerne tilbage. Den nye vinterpels vokser ud i løbet af sommeren, og denne proces er sædvanligvis først slut i september/oktober. Folk der ser disse ræve i fældning, tror ofte ræven har skab. Men som oftest er der altså bare tale om en hel naturlig fældningsperiode.

I Europa er rabies (hundegalskab) fortrinsvis spredt med ræve. Ubehandlet er sygdommen, der spredes via bid, dødelig for dyr og mennesker. Rabies har flere gange været i spredning op gennem Sønderjylland, sidst i 1976. Hvis sygdommen igen skulle komme til Danmark, vil der i alle nyhedsmedier blive meddelt så meget om sygdommen, at ingen vil være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig.

Når der ikke er rabies i området, er der intet specielt farligt ved rævebid, men du skal altid være meget omhyggelig med at behandle bidsår, uanset hvilket dyr du er blevet bidt af. En vaccination mod stivkrampe kan evt. også komme på tale.

Hvis du ønsker at kende dødsårsagen for en ræv, kan du, hvis den er nyligt død, sende den til undersøgelse på Afdelingen for Vildtsygdomme, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Undersøgelsen og det efterfølgende svar er gratis, medens indsenderen betaler forsendelsen.

Om at leve med byræve

Skal du fodre ræve?

Føl ikke du skal fodre ræven, fordi den ellers vil mangle føde. Dette er ikke tilfældet - en ræv kan sagtens selv finde sin føde, også om vinteren.

Mange mennesker synes, det er spændende at fodre rævene i deres haver. Hvis man fodrer, kommer ræven tit på samme tid hver aften, så man kan glæde sig over at se den. Generelt kan det dog ikke anbefales at fodre ræve.

Pas på med at gøre ræven tam, hvis du f.eks. fodrer den. (Biofoto)

Hvis du alligevel beslutter dig for at fodre ræve, er det imidlertid vigtigt, at du modstår fristelsen for at gøre dem tamme. Ræve, der lever i tæt bebyggelse, har allerede vænnet sig til mennesker og viser ikke samme naturlige frygt, som ræve på landet gør. Dette betyder, at det er forholdsvis let at få ræven til at komme og spise af din hånd, eller endog komme indendørs for at blive fodret.

Det medfører imidlertid ofte store problemer både for ræven og for naboerne, hvis en eller flere ræve bliver tamme. Ræven tror, at alle mennesker vil reagere på samme måde, og den vil derfor nærme sig mennesker for at få mad. Men mange mennesker bliver enten bange for den eller aggressive over for den. Sommetider vil disse meget tamme ræve gå ind i huse for at få mad. Hvis ræven bliver skrærnt og ikke kan finde ud hurtigt, kan der opstå kaos i huset. Så lad være med at gøre ræven tam eller menneskevant!

Pas på med at gøre ræven tam, hvis du f eks. fodrer den.

Hvis der er udpræget modvilje i nabolaget mod ræve, kan man ofte reducere antallet af rævebesøg ved konsekvent at sørge for, at der ikke bliver lagt foder ud til rævene. Desuden skal den heller ikke have let ved at komme til andre fødekilder som kæledyrsfoder eller køkkenaffald.

Kan du stoppe ræves bjæffen og kalden?

Nej. Ræve lever i familiegrupper, og disse forsvarer et samlet område. Da de enkelte ræve normalt bruger megen tid på at strejfe rundt alene i territoriet, bruger de en kalden for at opretholde kontakten med de andre ræve i familiegruppen og for at advare mod ubudne gæster. Rævenes kalden lyder som bjæffen, gøen eller skrigen. Skønt ræve kan høres hele året, er deres kalden mest markant i parringstiden, og den er sædvanligvis kortvarig og dør ret hurtigt ud. Denne kalden kan ikke stoppes, og du må nøjes med at glæde dig over, at der er natur i de bynære områder.

Kan du undgå at ræven sviner i din have?

Nej. Det er meget vanskeligt at holde ræve væk fra din have. En voksen ræv kan komme gennem et firkantet hul på 10 x 10 cm og kan forcere et 2 m højt hegn eller mur forholdsvis let. Ræve bruger ekskrementer til at markere deres territorium med, og de efterlader dem ofte på et iøjnefaldende sted, som på toppen af kompostdynger, på havesko eller støvler efterladt i haven. Denne gene udsættes du som regel kun for engang imellem. Selv om ræveekskrementer lugter grimt, udgør de for mennesker ingen nævneværdig sygdomsrisiko.

Kan du undgå, at ræve tager genstande fra din have?

Nej. Ræve er både nysgerrige og meget legesyge. Det betyder, at de ikke kun duftmarkerer på ting, som interesserer dem, men de kan også finde på at lege med dem eller bide i dem. Havesko, havehandsker, alt lavet af læder, bolde efterladt i haven, hundekødben og andet legetøj, og tøj, der hænger på tørresnore, bliver leget med, tygget i, eller i det sene forår eller tidlige sommer slæbt hjem til hulen, for at hvalpene kan lege med det. Den eneste udvej du har, er ikke at efterlade sådanne ting om natten i din have.

Kan du forhindre ræve at grave i din græsplæne?

Nej, men det er som oftest en lille gene. Ræven æder et stort antal larver og orme. De graver huller i græsplænen, når de jagter disse larver og orme, ligesom de også leder efter rødder. Hullerne er imidlertid ikke særligt dybe.

Kun lejlighedsvis graver ræve dybere huller eller gange i plæner. Sommetider kan sådanne huller eller gange blive 1/2 m eller dybere, og græsplænen ligner mere eller mindre en slagmark.

Hvorfor graver ræve gange i din have?

Det er vanskeligt at svare på, hvorfor ræve graver større huller og gange i haven. Ræve er altid på opdagelse, og ofte graver de gangsysterner på forskellige og usædvanlige steder. Blomsterbede, kompostdynger, under garager eller under havegange er yndede steder. Ofte er disse gange mindre end 1 m lange og bliver aldrig brugt. Imidlertid er de til gene. Det første du skal gøre er at tjekke, om der er en ræv i hullet (eller evt. andre dyr). Du kan stikke en pind ned i hullet, men pas på med at irritere ræven for meget - en ræv der føler sig presset vil forsvare sig.

Hvis der ikke er ræve eller andre dyr i hullet, så fyld hullet med mursten eller noget, der vil være vanskeligt for ræve at grave ud, og dæk hullet over med jord. Ofte, og måske som hovedregel, vil rævene prøve at få det åbnet igen, men efter få genopfyldninger vil de give op og forsvinde.

Som en sidste udvej kan du indhegne din have med et lille elektrisk hegn. Særlige elektriske dyrehegn fås i forretninger, der handler med landbrugstilbehør. Et elektrisk hegn kan også bruges, hvis ræve vedvarende graver i frugt- eller køkkenhaver. Men husk for en sikkerheds skyld at mærke det elektriske hegn.

Kan du forhindre rævehvalpe i at lege i din have?

Måske. Nogle gange holder rævehvalpene til på en nærliggende ejendom, men leger i din have og kan i den forbindelse lave uro i haven. Rævehvalpe leger altid tæt på deres rævegrave, og derfor bor de antageligt lige i nærheden, fx under naboens skur eller på et godt tilgroet jordstykke. Mange mennesker bærer over med disse gener, fordi de har stor glæde ved at se hvalpene lege.

Hvis hvalpene bor i naboens have, kan du opfordre naboen til at forsøge at få rævene til at flytte. Men hvis naboen er glad for rævene, er der ikke meget, du kan gøre, idet det står enhver frit for, om man vil have ræve i sin have. Det du kan gøre er - med hegn eller lignende - at blokere adgangen til din have, så rævehvalpene bliver tvunget til at lege andre steder. Nogle gange kommer rævene fra et tilgroet område eller en nærliggende kolonihave. For at få rævene til at flytte, er det nødvendigt at rydde området, hvor de bor.

Hvad kan du gøre, når der lever ræve under garagen eller skuret?

Ræve har behov for et godt tørt leje eller opholdssted og et godt sted at yngle. Et sådant sted kan meget vel være under en garage eller under et skur. Opholdssteder, som har vist sig at være gode ynglesteder, bliver ofte brugt igen og igen. Men det er meget let at stoppe ræven i at benytte disse steder. Ræve synes ikke om skure, hvor det trækker nedenunder, og sædvanligvis bruger de et skur, der ligger i et hjørne af haven med en mur eller hegn på 2 sider. Hvis der er affaldsdynger bag ved skuret, så meget desto bedre. For at blive af med rævene, behøver du blot at fjerne affaldet og rydde arealet rundt om skuret, så skuret bliver udsat for vind og vejr og træk. Rævene vil forlade det ret hurtigt, sædvanligvis den følgende nat. Så snart de er forsvundet, tag så skridt til at forhindre dem i at vende tilbage. Hvis du har ryddet omkring skuret, så der er åbent hele vejen rundt, er det som regel nok. Hvis du vil være helt sikker på, at rævene ikke kommer tilbage, sørg så for at sikre med trådnet omkring soklen af skuret, dæk åbningen og grav trådnettet ca. 30 cm ned i lorden.

Ræve, der yngler under garager med cementgulv, er det vanskeligere at slippe af med, fordi de kan have gravet gange under cernentgulvet.

Ofte er den eneste måde at fjerne dem på at brække garagens cementgulv op. Dette er dog et tidskrævende og dyrt projekt, og hvis man tager den korte tid rævene vil være under garagen i betragtning, er det måske bedre, at lade rævene blive, til de forlader graven. Dette sker som oftest i juni måned. Når rævene er væk, dæk så hullerne løst til med lidt jord. Hvis hullerne bliver gravet op igen, så er rævene der stadig. Du er derfor nødt til at fortsætte med denne procedure, indtil tilstopningen er efterladt urørt, og du er sikker på, rævene er flyttet. Fyld så straks hullerne med murbrokker og cementér dem til, for at forhindre rævene i igen at få adgang. Se herefter de kommende år efter nye huller og fyld dem på samme måde, så snart de opstår.

Hvad kan du gøre, nar der lever ræve under huset?

Dette er et alvorligt problem, som der må gøres noget ved så hurtigt som muligt. Hvis rævene kan komme ind under huset, finder de her et godt, tørt og ideelt opholdssted, og ofte får de deres hvalpe sådanne steder. Det forekommer mest almindeligt, hvor de ældre huse har store hulrum under gulvbrædderne og god plads under gulvet. Er rævene først inde i hulrummet under gulvet, så giver det dem mulighed for at færdes under hele huset. Problemet er særlig alvorligt i yngletiden. Hvis der er født hvalpe under dit hus, vil de om natten jage hinanden rundt under hele huset, og det kan give nogle alvorlige støjgener. Ofte er der tørt under huset, så støvet hvirvles op og trænger igennem alle steder. Dertil kommer, at rævene urinerer og besørger under huset, og der kan opstå lugtgener. Desuden bringer de voksne ræve føde til ungerne, som kan rådne, lugte og tiltrække fluer. Endelig kan rævene gnave på elkabler, gasledninger, telefonkabler med videre.

Det fornuftigste du kan gøre, er at sikre dit hus således, at rævene ikke kan komme ind under det. Er rævene først inde, er det eneste, du kan gøre, at rekvirere et firma der kan brække gulvbrædderne op og jage rævene væk. Da rævene sandsynligvis har adgang under hele huset, betyder det imidlertid, at der må løftes gulvbrædder i hvert eneste rum. At drive ræve ud kan være en meget tidskrævende, svær og dyr operation. Du kan også kontakte en af statsskovdistriktets vildtkonsulenter med henblik på at få et godt råd.

Skal du prøve at komme af med ræve?

Nej. I betragtning af at den bymæssige del af Danmark rummer en masse ræve og disse producerer hvalpe hvert år, er omfanget af skader forvoldt af ræve meget lille. Mange steder er det ikke nødvendigt at gøre noget, når man blot er blevet fortrolig med rævens tilstedeværelse. Skulle du imidlertid være så uheldig, at være en af dem, der virkeligt generes af ræve, vil de enkle råd, som er angivet i dette hæfte, normalt kunne klare problemerne.

Hvis du ønsker at blive helt af med en ræv, hvilket i praksis vil sige at få ræven indfanget og aflivet, bør du først have prøvet alle andre metoder, og vurderet om generne fra ræven er så store, at det er rimeligt at lade ræven indfange og aflive.

Er det fx rimeligt at aflive en ræv, eller for den sags skyld en herreløs kat, blot fordi den engang imellem efterlader et visitkort, eller æder af ens køkkenaffald?

Kaniner og andre husdyr har krav på at være hegnet ind og beskyttet på en sådan måde, at ræven ikke kan få fat i dem. Aflivning af ræven, uden at du ændrer på de tilgrundliggende mangler, vil desuden blot resultere i, at en ny ræv overtager området.

Prøv i stedet at glæde dig over at være omgivet af den vilde fauna, selv i et byområde.

Hvis en ræv udvikler unormal adfærd eller ser syg ud, vil det være mest hensigtsmæssigt at få den indfanget og måske aflivet. Du kan kontakte konsulenten på det lokale statsskovdistrikt, som kan være behjælpelig med rådgivning om, hvordan problemet løses. Du er også velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse.

Hvad siger loven?

Ræven er omfattet af Lov om lagt og vildtforvaltning og de tilhørende bekendtgørelser.

Ifølge bekendtgørelsen om jagttid er der fastsat jagttid på ræve fra den 1. september til den 31. januar. I denne periode må ræve jages af personer med gyldigt jagttegn, og på områder hvor jagt er tilladt. I visse tilfælde påtager lokale jægere at bistå med at løse ræveproblemer, dog må der normalt ikke skydes i områder med tæt bebyggelse.

Efter bekendtgørelsen om vildtskader må ræve reguleres ved brug af skydevåben eller ved indfangning i fælder, under følgende omstændigheder og på de nævnte steder:

  • I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andeftigle, må ræve reguleres hele året. Det samme gælder for forsvarlige indhegninger med frilandsgrise.
  • I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger, må ræve reguleres hele året ved brug af fælder. Det samme gælder i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme.
  • Der gælder særlige retningslinier for indretning og anvendelse af fælder. Disse skal bl.a. tilses to gange dagligt (morgen og aften). Rævehvalpe skal så vidt muligt findes og aflives, såfremt hunræven er indfanget og aflivet. Dyreværnsmæssigt vil det være mest fornuftigt først at aflive hunræven, når man har sikret sig, at hvalpene kunne findes og aflives.
  • Rævehvalpe uden for rævegrave må ydermere reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Hvad gør du med tilskadekomne ræve?

Det kan være meget svært: at pleje en tilskadekommen ræv korrekt. Såfremt du finder en tilskadekommen ræv, kan du altid kontakte Falck, som vil transportere ræven til den nærineste vildtplejestation. Dette medfører ingen udgifter for den der bestiller Falck, idet Dyrenes Beskyttelse betaler for transporten, ligesom foreningen har et bredt rietværk af plejestationer for vilde fugle og dyr. På disse stationer har personalet mange års erfaring i den rette pasning og pleje af tilskadekommet vildt, samt den nødvendige ekspertise i korrekt geriudsætning. Eventuelt kan du også selv transportere ræven til vildtplejestationen.

Du skal dog sikre dig, at ræven vitterlig er syg og fx ikke bare har en affældig pels pga. fældning, før du kontakter Falck. Nogle gange vil det også være mere hensigtsmæssigt at lade ræven være, fremfor at tilbyde den en stressende plejeperiode inden evt. genudsætning. Sådanne tilfælde kunne fx være, hvor ræven kun har fået mindre sår eller rifter eller halter lidt på det ene ben.

Ifølge bekendtgørelsen om pleje af tilskadekommet vildt må du gerne selv pleje en tilskadekommet ræv, hvis du føler du har forstand på dette.

Du må dog kun gøre det med henblik på genudsætning, som i øvrigt skal ske senest et år efter du har taget ræven ind. Genudsætningen skal for så vidt muligt ske på rævens oprindelige levested. Dyrenes Beskyttelse anbefaler altid, at tilskadekomne ræve afleveres til en plejestation.

Råd og vejledning samt henvisninger til plejestationer kan du få ved at kontakte Dyrenes Beskyttelse eller Skovog Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Konsulenternes adresser og telefonnumre findes på side 23.

Hvad gør du med forladte ræveunger?

Hvis du finder en rævehvalp, du tror er forladt, skal du først tjekke, om hvalpen er syg eller skadet. Hvis den er det, skal den selvfølgelig hjælpes med det samme.

Hvis hvalpen ligger på et farligt sted, fx et stærkt trafikeret område, kan du flytte hvalpen til et sikkert område lige i nærheden af findestedet. Hvis du har flyttet hvalpen fra findestedet, er det vigtigt, at du hurtigst muligt flytter den tilbage.

Hvis hvalpen ser rask ud og findestedet er sikkert, skal du lade den blive, men du kan komme tilbage efter 24 timer for at se til hvalpen. Hvis hvalpen er forsvundet fra stedet, har de voksne ræve sikkert taget sig af den. Større hvalpe med åbne øjne og fuldt udvoksede kan du stille lidt hundefoder og vand hos.

Hvis hvalpen er begyndt at se forkommen ud, når du efter 24 timer vender tilbage, bør du tage den med til en plejestation. Ellers kan du fortsætte med at fodre den, men husk at du skal lade hvalpen blive på stedet, og at du ikke må røre ved den. Bliv ved med at fodre, til du skønner hvalpen kan klare sig selv. Er du i tvivl om hvalpens helbredstilstand, bør du tage den med til en plejestation.

På plejestationen vil man vurdere, om hvalpen er egnet til opfostring, eller om den er så syg eller svækket, at det bedste for den vil være aflivning.

Opfostring og genudsætning af ræveunger kan være problemfyldt.

Engelske undersøgelser har vist, at kun 16% af ræveunger, opfostret af mennesker var i live 6 måneder efter udsætningen, medens 61 % af de unger, der blev opfostret naturligt, overlevede mere end 6 måneder efter de havde forladt de voksne ræve.

Selv om hvalpene får rigeligt med foder, vokser de sjældent så hurtigt som rævehvalpe, der opfostres hos forældrene.

Endvidere skal du være opmærksom på, at rævehvalpe, der opfostres i fangenskab, hurtigt kan blive præget af mennesker, fordi hvalpen vil identificere menneskene som værende dens forældre. Disse udsatte ræve vil være mindre frygtsomme over for mennesker. Derfor bliver de let dræbt kort tid efter udsætningen, fx hvis de går på jagt ved højlys dag. De er heller ikke naturligt frygtsomme overfor fx en jæger. De udsatte ræves mulighed for overlevelse på længere sigt er derfor begrænset, med mindre du plejer dem på en måde, der ikke præger dem så meget.

Efter genudsætningen går rævehvalpen en svær tid i møde. Den skal finde plads mellem andre ræves territorier, og den skal lære selv at skaffe sig føden.

Den tvinges til megen aktivitet og bliver let offer i trafikken. Derfor skal genudsætningen ske professionelt og korrekt.

Så selv om du synes, du gør en god gerning, bør du ikke tage forladte ræveunger i pleje. Lad dem så vidt muligt blive i naturen!

Hvis du er sikker på, at de er nødstedte, bør du overlade dem til en professionel plejestation, som har den nødvendige ekspertise i pleje af rævehvalpe.

Proceduren for forladte rævehvalpe er den samme som for tilskadekomne ræve. Du kan kontakte Falck eller eventuelt selv transportere hvalpen til den nærineste plejestation. Ligeledes kan du kontakte Dyrenes Beskyttelse eller vildtkonsulenterne for gode råd.

Ræve som kæledyr - lad være

Rævehvalpe ser søde ud, og du kan let fristes til selv at opfostre dem. Som før skrevet er dette tilladt, hvis hvalpen er nødstedt, men du må kun tage hvalpen ind med henblik på genudsætning. Genudsætningen skal ske, ligeså snart ræven kan klare sig selv og senest efter et år. Hvis ræven efter et års pleje ikke skønnes at kunne klare sig i naturen, skal den aflives.

Medens hvalpen er lille vil den lege og give anledning til megen morskab, men som den vokser op vil den blive mere og mere besværlig, og den vil som voksen få rævens kraftige karakteristiske lugt, der trænger igennem overalt, også selv om ræven holdes udendørs.

Du kan heller ikke være sikker på, at ræven ikke vil bide, ligesom du ikke kan lære den at være renlig. Endelig vil selv tæmmede ræve aldrig blive helt tamme, og de vil aldrig helt kunne vænne sig til menneskers nærhed.

Det kan derfor ikke anbefales, at du holder ræve som kæledyr - heller ikke selv om du kan få en lovligt fra opdræt.

Dette hæfte, der er lavet i samarbejde med Dyrenes beskyttelse og Skov- og Naturstyrelsen, fortæller lidt om de ræve der højst sandsynlig findes i dit nabolag, og giver nogle gode råd om, hvordan du på en hensigtsmæssig måde kan forholde dig til dette relativt nye naturfænomen.

Ved udarbejdelsen er der hentet oplysninger fra engelsk samt dansk litteratur. Hæftet er endvidere baseret på erfaringer hos danske biologer samt statslige og kommunale myndigheder.

Udgiver/forlægger: Udgivet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, sns@sns.dk

Tekst og idé: Cand. jur., specialkonsulent Søren Eis, overassistent Alice Bresemann, dyrlæge Bjarne Clausen samt cand. scient Lene Christensen

Redaktion: Dyrenes Beskyttelse samt Skov- og Naturstyrelsen

 
Anskydningskampagner og dialog har virket!

Nye undersøgelser af ræve og kortnæbbede gæs viser den laveste haglbærerprocent, siden "Handlingsplanen til forebyggelse af anskydning af vildt" trådte i kraft i 1997.
Der er enighed om, at tallene afspejler en klar effekt af planen, og at der er tale om et reelt og statistisk holdbart fald i omfanget af anskydninger under jagt.

- Meget tyder på, at kampagnen har virket, og rævejægerne har forstået alvoren i budskabet. Sidste år var haglbærerprocenten 11, og nu er
DMU igen på gaden med nye tal. 429 ræve er blevet undersøgt, og haglbærerprocenten ligger i år på 10, siger Niels Kanstrup, der er chef for Danmarks Jægerforbunds Vildtforvaltningsafdeling.

Han forklarer, at der også i forhold til gæssene er gode nyheder for jægerne.

- I alt 406 kortnæbbede gæs kom der igennem røntgenapparatet, da DMU i marts 2005 gjorde den årlige fangst af kortnæbbede gæs ved Vest Stadil Fjord. Da man til slut fik gjort aldersfordelingen op, kunne man konstatere, at 18 % af de gamle fugle var haglbærere. Dette er det laveste tal, siden undersøgelserne begyndte for snart 10 år siden. Hvert år har der været tale om et fald, og udviklingen afspejler meget nøje, at der er tale om mere end en halvering i omfanget af anskydninger - og måske snarere en reduktion på 60 %, fastslår Niels Kanstrup.

- Når man ser på disse resultater, kan jeg kun sige, at det er fantastisk flot gået af de danske jægere. Med kampagner og dialog har vi i løbet af otte år opnået enestående forbedringer af anskydningstallene, udtaler en glad og stolt formand for Jægerforbundet, Kristian Raunkjær, der samtidig understreger, at det kun er i Danmark, at man kan fremvise sådanne resultater.
MSJ
 

 

Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Af Henning Noer og Poul Hartmann

Efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 1996 havde påvist, at meget store andele af flere vildtbestande havde hagl i kroppen som følge af anskydninger, blev der i 1997 udarbejdet en handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Et vigtigt led i denne plan var, at jægerne skulle bestræbe sig på at sænke deres skudafstand, da risikoen for anskydning er større, når der skydes på lange hold. Siden 1997 har DMU årligt undersøgt ræve og kortnæbbede gæs for at følge handlingsplanens effekter. I 2005 er der, som det foreløbigt sidste led i denne opfølgning, undersøgt 429 ræve, 331 gamle og 75 unge gæs. I alt 10 % af rævene, 18% af de gamle og 7% af de unge gæs havde hagl. Disse tal viser et klart fald i forhold til situationen i 1997, hvor 25% af de undersøgte ræve, 36% af de gamle og 25% af de unge gæs havde hagl, og de årlige undersøgelser har godtgjort, at faldet nu har været fastholdt over flere år. Da det årlige vildtudbytte af de to arter ikke er faldet, kan DMU dermed konkludere, at der er sket tydelige forbedringer af jagtudøvelsen i Danmark.

Indledning
I 1997 udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet en Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 1997/98. Dens bærende element er, at jægerne i første omgang selv skal søge at reducere antallet af anskydninger, bl.a. ved at være mere opmærksomme på, at man ikke skyder på for store afstande.

Handlingsplanen blev udarbejdet, fordi røntgenundersøgelser af vildt havde påvist, at bl.a. 36% af bestanden af kortnæbbet gås og 34% af ederfuglehunnerne i de danske kolonier havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Senere undersøgelser af ræv (1999) viste, at 25% af rævene havde hagl. Med disse tal som udgangspunkt kan handlingsplanens fremdrift følges ved løbende at undersøge, om disse andele falder. Dette er blevet gjort næsten årligt i de forløbne 8 år. Ræv og kortnæbbet gås er udvalgt som de mest velegnede indikatorarter for den danske jagt.

DMU har i starten af 2005 fået indsamlet ræve til røntgenundersøgelser, mens der blev indfanget kortnæbbede gæs til røntgenfotografering i slutningen af marts måned. De nye tal udgør de foreløbigt sidste resultater, inden DMU i efteråret 2005 rapporterer resultaterne af Handlingsplanen til Vildtforvaltningsrådet.

Ræv
I alt 429 ræve blev nedlagt til undersøgelse i januar og februar 2005. Rævene stammer fra hele landet og blev nedlagt med riffel eller med hagl i størrelse BB, der ikke er tilladt ved almindelig jagt i Danmark. Efterfølgende blev de røntgenfotograferet, og hagl i størrelser mindre end BB blev optalt fra billederne.

Ud af de 429 ræve havde  44 (10%) hagl i kroppen som følge af tidligere anskydninger. Dette tal ligger klart lavere end resultaterne fra 1999, hvor 25% havde hagl, fra 2001, hvor 21% havde hagl, og fra 2003, hvor 18% havde hagl, mens forskellen fra tallet fra 2004 (11%) ikke er større, end at den kan skyldes tilfældigheder. I 2004 var faldet for første gang stort nok til at være statistisk sikkert, d.v.s. det ikke kunne forklares som et resultat af tilfældige udsving i materialet, og resultaterne fra 2005 viser, at det er lykkedes at fastholde den positive udvikling. Størrelsen af faldet er illustreret i Figur 1.

Rævene er indsamlet over hele landet, og materialet giver således et landsdækkende billede.

Med det markante fald, der blev konstateret i 2004 og fastholdt i 2005, kan det konstateres at Handlingsplanen har haft en klar effekt på omfanget af anskydninger af ræve. Den årlige overlevelse i danske rævebestande kendes kun dårligt, og det er derfor ikke muligt at sætte tal på størrelsen af denne reduktion.


 

Figur 1. Udviklingen i andelen af ræve med hagl i de fem undersøgte år efter starten på handlingsplanen i 1997. P.gr.a. ændringer i indsamlingsmetoden efter 1998 er der ingen sammenlignelige resultater fra det første år.

Kortnæbbet gås
I alt 406 kortnæbbede gæs - 75 1.-årsfugle og 331 ældre - blev indfanget ved Veststadil Fjord den 30. marts 2005. Af disse havde 5 (7%) af 1.-årsfuglene og 59 (18%) af de ældre gæs hagl i kroppen.

Undersøgelser i 1990, 1991, 1992 og 1996 viste alle, at 25% af 1.-årsfuglene og 36% af de ældre gæs havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 er der således sket et markant fald i andelen af gæs med hagl.

Gæs lever længe, de kan blive mere end 20 år gamle. Så selv om der bliver færre anskydninger vil andelen af gamle fugle med hagl i kroppen kun falde gradvist på grund af den lange levetid. På det tidspunkt, hvor fuglene fanges, er det muligt at skelne unge fugle, der er i deres første leveår, på fjerdragten. Disse fugle har kun gennemlevet en enkelt jagtsæson, og færre anskydninger vil derfor kunne aflæses allerede fra første år i form af et hurtigt fald i andelen med hagl - men til gengæld er der relativt få ungfugle i bestanden, og materialet bliver dermed forholdsvist usikkert.

Det kan beregnes, hvordan andelen af gamle gæs skulle falde over en årrække, hvis antallet af anskydninger f.eks. faldt med 50%. Dette er vist i Figur 2, hvoraf det fremgår, at udviklingen i andelen af gamle gæs med hagl - som den indtil videre er forløbet - svarer til, at antallet af anskydninger er lidt mere mere end halveret. Figuren viser også, at andelen af gamle fugle med hagl vil falde gradvist, og at gæssenes levetid betyder at først efter 7-8 år vil en ny og lavere værdi være nået. At andelene af gæs med hagl ikke har ændret sig meget i de seneste år udtrykker dermed ikke, at der ikke er sket et fald i antallet af anskydninger - men snarere at andelen med hagl nu er ved at ligge stabilt på et lavere niveau, d.v.s. at der fortsat anskydes langt færre gæs end før Handlingsplanens ikrafttræden.

Figur 2. Andelen af gamle kortnæbbede gæs med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Kurverne viser den forventede udvikling hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).

En tilsvarende fremstilling af resultaterne for 1.-årsfuglene er vist i Figur 3. Materialet for unge gæs er i alle årene mindre end materialet for gamle gæs, og år-til-år forskellene er ikke større end at de kan forklares som tilfældige variationer i materialet. De samlede tal viser dog også for de unge gæs,   at antallet af anskydninger er lidt mere end halveret.

Der nedlægges årligt ca. 3.000 kortnæbbede gæs i Danmark og Norge - de to eneste lande, hvor denne bestand jages. Af dette udbytte nedlægges ca. 1.000 fugle i Norge, hvor der ikke har været en tilsvarende debat om anskydning af vildt. Der findes derfor ikke nogen norsk handlingsplan, og det er således en reel mulighed, at danske jægere står for hele faldet i antallet af anskydninger. Hvis det er tilfældet svarer resultaterne til, at antallet af anskudte gæs i Danmark er reduceret med mere end 75%.

Figur 3. Andelen af 1.-årsfugle med hagl efter starten på handlingsplanen i 1997. Linierne viser udviklingen hvis hhv. (1) der ikke var nogen effekt af planen, (2) der skete et fald i antallet af anskydninger på 25%, (3) der skete et fald i antallet af anskydninger på 50%, (4) der skete et fald i antallet af anskydninger på 75%, og (5) der skete et fald i antallet af anskydning på 100% (f.eks. efter en fredning).

Samlet vurdering
Siden handlingsplanen trådte i kraft i 1997 har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne mere opmærksomme på problemet. I de første år efter at handlingsplanen trådte i kraft blev der lagt stor vægt på at forbedre gåsejagten, men efterfølgende har ræven også været i fokus.

Handlingsplanens effekter på gåsejagten kunne konstateres allerede fra 1998, og udviklingen har været fastholdt i de efterfølgende år. Det første markante fald i andelen af ræve med hagl kunne konstateres i 2004, og med et tilsvarende resultat i 2005 har Handlingsplanen nu også haft klare og tydelige effekter på rævejagten. I den samme periode har det årlige vildtudbytte været stabilt for begge arter. Det viser dermed ikke alene at Handlingsplanen har haft en betydelig effekt, men også at omfanget af anskydning har kunnet begrænses væsentligt alene ved at forbedre jagtudøvelsen - og uden at det har haft konsekvenser for udbyttet.

Anskydninger vil aldrig helt kunne undgås ved jagt. Men hvis det antages at forbedringerne for de kortnæbbede gæs alene skyldes de danske jægere viser DMU's beregninger, at de 18% gamle gæs med hagl fordeler sig med 13% anskudt i Norge og 5% i Danmark. Hvis dette er tilfældet, vil den danske gåsejagt næppe kunne udøves meget bedre end det gøres i disse år. Vurderet på denne baggrund må det dog også siges, at andelen af ræve med hagl formentlig kan blive endnu lavere end den har været i 2004 og 2005.

  Seniorrådgiver Henning Noer, tlf. 8920 1541, hn@dmu.dk 
Skov- og Landskabsingeniør Poul Hartmann, tlf. 8920 1550,
ph@dmu.dk
Færre anskudte ræve (oversigtsartikel)
Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt
Fotos fra fangst af kortnæbbede gæs

Vindmålinger

12 >32,6 >63 >117 Orkan Voldsomme Ødelæggelser Luften fyldt med skum,
der forringer sigten
væsentligt
11 28,5-32,6 56-63 103-117 Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger -
havet dækket af hvide
skumflager - sigten forringet
 
10 24,5-28,4 48-55 89-102 Storm Træer rives op
med rode, betydelige skader på huse
Meget høje bølger -
næsten hvid overflade -
skumsprøjt påvirker udsigten
9 20,8-24,4 41-47 75-88 Stormende kuling Store grene knækkes -
tagsten blæser ned
Høje bølger, hvor toppen
vælter over - skumsprøjt
kan påvirke sigten
8 17,2-20,7 34-40 62-74 Hård kuling Kviste og grene
brækkes af - besværligt at
gå mod vinden
Ret høje, lange bølger
bølgekammen brydes til
skumsprøjt
7 13,9-17,1 28-33 50-61 Stiv kuling Større træer bevæger
sig - trættende at gå
mod vinden
Hvidt skum fra brydende
bølger føres i striber i
vindens retning
6 10,8-13,8 22-27 39-49 Hård vind Store grene bevæger sig Store bølger - hvide
skumtoppe overalt
5 8,0-10,7 17-21 29-38 Frisk vind Små løvtræer svajer lidt Middelstore langagtige
bølger med mange skum-
toppe, evt. skumsprøjt
4 5,5-7,9 11-16 20-28 Jævn vind Støv og papir løftes -
kviste og mindre grene
bevæger sig
Mindre bølger med
hyppige skumtoppe
3 3,4-5,4 7-10 12-19 Let vind Blade og små kviste bevæger
sig. Vimpler løftes
Småbølger, hvor toppe
brydes, glasagtigt skum
2 1,6-3,3 4-6 6-11 Svag vind Små blade bevæger sig Ganske korte små-
bølger, som ikke brydes
1 0,3-1,5 1-3 1-5 Næsten stille Røgen viser netop
vindens retning
Små krusninger
uden skum
0 0,0-0,2 <1 <1 Stille Røg stiger lige op Havet er
spejlblankt

Se i øvrigt vejrudsigt for hele landet klik her

 
Brug nettet, når du skal til Sverige
Sidste år blev livet lidt lettere for de danske, norske og finske jægere, der går på jagt i Sverige. I hvert fald hvis man hørte til dem, der har været irriteret over at skulle ind i tolden med sine våben og have stemplet sin våbendeklaration ved indrejse, for derefter at aflevere genparten ved udrejsen.Det svenske toldvæsen lancerede nemlig i 2004 "Det Virtuella Tullkontoret", der gjorde det muligt at klare "papirarbejdet" hjemmefra via toldvæsenets hjemmeside.Klik ind på www.tullverket.se , udfyld en elektronisk våbendeklaration, og anmeld indførslen, før du tager af sted, og udførslen efter hjemkomsten.
Ordningen gælder fortsat ikke ved transit, hvis du f.eks. vil køre igennem Sverige til jagt i Norge med dine våben, men det svenske Tullverket oplyser dog, at ordningen forhåbentlig inden længe vil blive udvidet til også at yde denne service.
Vær i øvrigt opmærksom på, at prisen er steget med 50%, således, at et svensk jagttegn i dag koster 300 svenske kroner.

Den svenske jagttegnsafgift gælder for ét jagtår ad gangen, nemlig fra 1. juli i indbetalingsåret til 30. juni det følgende år. Som dansk jæger kan du vælge at indbetale afgiften hos den svenske ”Kassaservice” (
www.svenskkassaservice.se), men servicen findes ikke i alle byer, og åbningstiden er begrænset.

Hvis man ikke har en svensk forbindelse, der kan klare betalingen for en, foretrækker mange at klare sagen herhjemmefra. Det kan ske via Danmarks Jægerforbund, hvor det svenske indbetalingskort gratis kan rekvireres ved at sende en mail til
post@jaegerne.dk
 (husk at skrive navn og adresse i mailen), eller ring på tlf. 36 73 05 00. (Men vær opmærksom på, at Jægerforbundet formentlig ikke kan levere indbetalingskortet før den 16. august!)  Indbetalingskortet kan betales via netbank eller en filial af din egen bank. Begge dele kræver, at man oplyser følgende koder:

SWIFT/BIC kode: NDEASESS (pr.1. juli 2007)
IBAN kode: SE28 9500 0099 6034 0001 0140

Dokumentation for indbetalt afgift skal altid medbringes under jagten sammen med dit gyldige danske jagttegn.

Udenlandske jægere kan søge yderligere information hos Jaktregistret. Send en e-mail til:
jaktregistret@naturvardsverket.se eller ring på
tlf. +46-8-698 85 00,
fax: +46-8-698 85 10.
Postadressen er:
Postboks 859, 981 28 Kiruna


 

Chok

Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen
Læs her hvorfor der kan være så stor forskel på hvornår dyret dør.

Årsag og virkning i relation til dyrets død.
Dyret dør af chok uanset om det træffes med hagl eller kugle.

Forberedelse

De fleste dygtige og erfarne jægere kender garanteret til anstrengelserne og kræfterne bag årets første bukkejagt - og der er rigtig god grund til at gøre sig umage. Det er jo ikke for sjov, at bagsiden af diverse ammunitions-pakker er spækket med tabeller og fakta om afstande, kuglebaner og anslagsenergier. Skuddet skal være dræbende og helst så dræbende, at dyret styrter til jorden med det samme - også selvom første skud ikke træffer optimalt.

Anatomi

For nærmere at forstå hvad der sker, når man træffer et dyr, er et minimalt kendskab til dyrets fysiologi og anatomi nødvendigt.
Det er først og fremmest nødvendigt at vide, hvordan det lille kredsløb, med lunger og hjerte, samt det store kredsløb, med krop og hjerte, fungerer i relation til nervesystemet.

Et muligt svar

Artiklen her er ikke facitlisten på, hvad der sker i hver eneste jagtsituation, men derimod et værktøj Du som jæger kan bruge i forståelsen af og forberedelserne til en vellykket fuldtræffer.
De følgende eksempler gælder for pattedyr, i denne sammenhæng især for råvildt eller tilsvarende vildtarter.

Chok

Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen  


Skematisk fremstilling af karsystemet hos pattedyr.

Karsystemet

Opbygningen af karsystemet eller kedsløbssystemet er ens i alle pattedyr.
Arterier (pulsårer) fører iltet blod væk fra hjertet, mens venerne fører afiltet blod tilbage til hjertet. Mellem arterier og vener er et fintmasket net af tynde årer (kapillærer eller hårkar) der forsyner organer og muskler med ilt og næringsstoffer fra blodet.

Ofte omtales karsystemet som bestående af to elementer:
Det lille karsystem der består af de kar, der fører blod til og fra lungerne.
Samt det store karsystem der består af de kar, der fører blodet ud i legemets øvrige områder og tilbage til hjertet igen.

Chok

Chok er en fællesbetegnelse for en række medicinske tilstande, der alle har det til fælles, at blodtrykket falder dramatisk. Hvis blodtrykket i et menneske eller et dyr er meget lavt i blot en kortere periode svigter blodforsyningen til hjernen og organerne, og døden indtræder hurtigt.

I lægeverdenen taler man om tre forskellige former for chok:
Det neurogene chok, som bedst kan oversættes til et psykologisk chok. Man kender det fra personer der har været udsat for noget voldsomt, f.eks. en trafikulykke. Blodet løber fra hovedet og personen besvimer hvis ikke, man får den pågældende ned at ligge i en fart. Værre er, at bevidstheden kan forblive, mens livsvigtige organer drænes for livsvigtig blod.

Chok

Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen  Gå til top

 

Centralnervesystemet hos pattedyr.

Nervesystemet

Nervesystemet er delt op i det centrale nervesystem (CNS) som består af hjernen og rygmarven, og så det perifere nervesystem som udgår fra CNS.
Det perifere nervesystem består af to systemer.
Et vi selv styrer ved hjælp af bevidstheden og f.eks. bruger til bevægelse (det kaldes det somatiske nervesystem) og et andet system, som vi ikke er herrer over, men som døgnet rundt fungerer helt af sig selv (det autonome nervesystem).

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er atter opdelt i to systemer. Ét der styrer kroppen i retning af beredskab (aktivitet; det sympatiske) og et andet der styre i retning af fordøjelse og søvn (afslapning; det parasympatiske).
Alle disse avancerede mekanismer fungerer helt af sig selv, hvad enten man er jæger eller forårsbuk.

Det er det autonome nervesystem, som får hjertet til at pumpe langsomt eller hurtigt og som får lungerne til at optage mere eller mindre ilt i forbindelse med beredskab (fare), og som styrer parring, fordøjelse osv. - altså de basale nødvendige handlinger som vi ikke går og tænker på i hverdagen.
Disse handlinger styres af ydre og indre stimuli som lyde, synsindtryk, på virkning af følesansen, lugtesansen, psykologiske indtryk som træthed, frygt osv.

Det autonome nervesystem styrer kroppen og regulerer de enkelte funktioner ved at påvirke muskelceller i hjertet og glatte muskelceller i tarmen og blodkar

Det cardiogene chok skyldes, at hjertet beskadiges eller af andre grunde holder op med at fungere helt eller delvist.

Det haemorrhagiske chok som skyldes, at der går hul på karsystemet. I dette tilfælde kan der være tale om både ydre og indre læssioner. Det vil sige, at såvel en overskåret halspulsåre som et skudhul i en af de store blodårer vil udløse et såkaldt haemorrhagisk chok.

Chok

Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen  Gå til top

Skud

Hvis nerve- eller karsystemet - for eksempel som følge af skud med kugle/hagl - bliver påvirket udefra, kan dette dræbe dyret øjeblikkeligt.
Rammes dyret f.eks. i centralnervesystemet, altså i hjernen eller i rygmarven så denne "klippes over" vil dyret dø på stedet, fordi der sker en "kortslutning". Kortslutningen sker fordi alle nerveceller i hjerne og rygmarv er afhængige af hinanden for at kunne opretholde den normale fysiologiske balance såsom blodtryk, hjertefrekvens og så videre.

Hvis denne forbindelse afbrydes går alt i sort. Mange jægere har oplevet hvordan et dyr kan dø i knaldet, og når man kender forklaringen er der er heller ikke noget mærkeligt ved, at en sådan træffer får dyret til at falde om og dø omgående.

Hvis dyret derimod rammes non-CNS (udenfor centralnervesystemet) og samtidig påvirkes af neuro-psychogene indtryk er der mulighed for, at dyret ikke falder om, men i stedet sætter i spring og tilbagelægger længere distancer.
 

Jagten

For at beskrive de situationer som kan opstå, er det nødvendigt at inddele jagten i hagl- og riffeljagt. I den forsatte beskrivelse forudsættes det, at der benyttes korrekt kaliber, haglstørrelse og skudafstande.

Hagl

Når der jages med hagl rammes dyret som regel på bladet. Haglbygens centrum vil herefter ramme dyret i hjerteregionen og medfører to former for skader dels ved direkte at fortsætte ind imellem ribbenene dels ved fra ydersiden at af- og omsætte anslagsenergien til en form for "tryk"-energi i dyret.

Man kunne forestille sig, at de hagl som fortsætter ind mellem ribbenene vil kunne ødelægge blodkar udenfor og måske også indenfor brysthulen og at "tryk"-energien forplantes i hjerteregionen med beskadigelse af hjertet og måske hjertestop til følge.

Endelig vil den neuropsychogene påvirkning af dyret (dvs. høre-, føle- og evt. synsindtryk) være en medvirkende årsag til, at dyret dør.

Chok

Ovenstående skader vil nemlig resultere i, at dyret går i chok.
Chok er det fænomen hvor der pludselig er for lidt blod i hjertekarsystemet til, at det normale blodtryk og dermed den normale blodgennemstrømning i organer og muskler kan opretholdes. Et faldende blodtryk betyder, at hjernen og organerne får for lidt blod, og det vil hurtigt få et dyr til at dø.

Død i knaldet

Når man rammer et dyr korrekt med hagl, er den samlede chokvirkning fra vævstraumer som følge af anslagsenergierne og sanseindtrykkene fra slag, lyd og lugt som regel så stort, at det dør på stedet.
Dyret dør altså som følge af neurogent og haemorrhagiskchok (i sjældne tilfælde også cardiogent - hvis hjertet beskadiges).

Kugle

Går man i stedet på jagt med riffel, kan situationen være noget anderledes. Her er anslagsenergierne og de samlede sanseindtryk fra lyd, lugt og hørelse nemlig ikke altid nok til, at dyret falder på stedet; chokvirkningen er simpelthen ikke stor nok.
Igen kan jagten inddeles i træffere i og udenfor hjertet.

Mange har oplevet, at et dyr ramt perfekt i hjertet er løbet fra skudstedet i fuldt spring.
Det lyder jo mærkeligt, for umiddelbart skulle man tro, at dyret ville dø som følge af blodtab og hjertetraumer- altså haemorrhagisk og cardiogent chok.
Sammenlignet med hagljagten er der dog nok to væsentlige forskelle; nemlig de neuropsychogene sanseindtryk som følge af lyd og slag.
Skuddet og slaget fra et haglgevær er nok en voldsommere oplevelse end skuddet og slaget fra en riffel der affyres på længere af stand, og som ikke på samme måde "slår" på dyrets overflade.
Gå til top
Når dyret rammes af riffelkuglen, vil det kunne nå at opfange faren, og binyrernes adrenalin produktion vil være tilstrækkelig til, at dyret kan forsætte med at løbe. Det sker fordi adrenalinen får de perifere kar i organer og væv vil trække sig sammen og dermed øge blodtrykket tilbage mod det normale niveau.
Dette er dog kun en stakket frist, idet det haemorrhagiske og cardiogene chok (blod- og funktionstabet) hurtigt vil medføre dyrets død. Det neurogene chok kan muligvis også her spille en rolle.

Rammer man dyret udenfor hjertet vil det dø af haemorrhagisk og måske neurogent chok, men det vil tage længere tid før dyret forender.

Fortsat forskning

Når alt dette er sagt, så skal det også understreges, at der i sager af denne art ikke findes nogen facitliste. En lang række videnskabelige og militære institutioner over hele verden forsker stadig i, hvad det er der sker, når et dyr eller et menneske bliver beskudt.

Kun en ting er sikker. Når det drejer sig om jagt, så gælder det om, at udføre drabet så hurtigt og konsekvent som muligt. Dette ansvar skal den enkelte jæger være klar til at påtage sig, ved til stadighed at stræbe efter den optimale kombination af præcision og ammunition.

Acknowledgement - kilder

Warberg, J. (1991): Human Fysiologi. 2. udgave, 1. oplag, Polyteknisk Forlag, Lyngby, Denmark, 432 pp.

Ganong, W.: Physiology. 15. edn., Appleton&Lange, Connecticut, USA, 754 pp.

Slauson, D.O. and B.J. Cooper (1990): Disturbances of blood flow and circulation. In: Slauson, D.O. and B.J. Cooper: Mechanisms of Disease (2nd edn.). Williams and Wilkins, Baltimore, USA: pp. 89-166.

Leifsson, P. (2000): pers. komm. Cand.med.vet., phd, Pall Leiffson, Royal Veterinary and Agricultural University of Copenhagen, Denmark. Laboratory of Pathology, Institute of Pharmacology and Patho biology, Bülowsvej 17, 1870 Frb. C, Copenhagen, Denmark.

Gå til top

Exit til forside

 
 
 
 
 

Bund Hans Lau Jensen